pik str

brevkassespørgsmål

pik str

brevkassespørgsmål af
john
13 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

hej brevkasse jeg er en 13 årig dreng og har en pik på 10 cm stiv er det er da ikke normalt vel ?? kh ham med den lille pik

Svar: 

Hej med dig!

Pikstørrelse er enormt forskellig. Nogle pikke er lange og tynde, andre er korte og tykke og nogle er en mellemting. Nogle pikke er lige, og andre krummer, og det hele er helt normalt. Hvor meget pikken vokser fra slap til stiv er også forskellig. Nogles vokser helt vildt, mens andres nærmest ikke vokser, så derfor tænker jeg ikke at du har noget at bekymre dig om. Du skriver også at du er 13 år, og de fleste opnår først deres fulde pikstørrelse omkring de 17 år, så det kan også nå at ændre sig for dig.

Uanset tænker jeg dog at det vigtigste er at vide at pikstørrelse ikke er så vigtigt, som man nogle gange kan føle at det er. For eksempel når man står i badet efter idræt eller andet og føler at alle andres er mere "rigtige" fordi det ene eller det andet. Pikke er vidt forskellige, og mens du er nervøs for om din er mindre end gennemsnittet, så er andre måske nervøse for at deres er for store, for tykke, for lige eller for skæve. Der sker så meget i den alder du har nu både med krop, hverdag, interesser og så meget andet, og der er så meget man pludselig bliver opmærksom og usikker på. Langt hen af vejen så tænker jeg dog, at det mest normale det er, at vi er forskellige, og at det er okay, at vi er det. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at det kan berolige dig lidt. Hvis der er andet du er i tvivl om eller hvis du bare har brug for en snak, så er du velkommen til at komme forbi enten chat eller brevkasse igen. Ellers har Sexlinien også en rigtig fin hjemmeside, hvor man kan kigge lidt rundt hvis der er noget man er i tvivl om. 

Hilsen Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program