pik

brevkassespørgsmål

pik

brevkassespørgsmål af
lucas
14 år
Oprettet 2 år 2 uger siden

hej jeg vil vide om det er normalt at have en pik på 17cm som 14 årig. synes bare det er lidt pinligt nå jeg er til idræt. vil ikke vise den til nogen

Svar: 

Kære dreng på 14

Sikken et godt spørgsmål.

Om det er normalt, det er svært lige at svare på, da det er meget individuelt, hvordan en pik vokser hos den enkelte unge dreng. Nogle vil opleve at pikken vokser hurtig, andre vil opleve at den vokser langsommere. Ligesom nogle vil opleve at have en lang pik, og nogle vil opleve at få en mindre pik. 

En gennemsnitlig pik er mellem 12 og 18 cm i stiv tilstand. 

Det lyder til at du er en af de drenge, hvor du er vokset relativt hurtigt, og det er der ikke som sådan noget unormalt i. 

Jeg kan dog godt forstå, at du synes det kan være svært til idræt når i skal i bad osv, men igen så er der også drenge der kan synes det er svært, hvis de oplever at deres pik er mindre end gennemsnittet. Så det bedste kan være, at se positivt på din krop, og lære den at kende og elske den som den er. Pigerne kan have det samme omkring bryster fx, at nogle oplever hurtigt at få store bryster, hvor andre vil opleve at have små bryster hele livet. Det kan give mange problematikker under omklædningen også. Jo mere man tør stå ved sin krop, og kan lære at holde af den som den er, jo bedre er det. Men det kræver også mod til at turde bare deltage som en naturlig del under omklædningen og bad. 

Jeg håber svaret hjælper dig lidt på vej.

Mange hilsner Rose 

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program