pige fra min klasse

brevkassespørgsmål

pige fra min klasse

brevkassespørgsmål af
magnus
17 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

hej jeg har haft sex med en pige fra min klasse og hun går og siger til hendes veninder at jeg har en lille pik, min pik er 15cm er det lille eller? og hvad skal jeg gøre. og har i nogle tips til hvordan man måler sin penis helt korrekt?

Svar: 

Hej Magnus, 

Det lyder som en frustrerende situation, du står i. Det er helt normalt, at man kan blive usikker omkring sin krop på den ene eller anden måde, og så er det ikke rart, når der oveni købet er en pige, der går og fortæller om, hvordan hun mener, du ser ud forneden. Det er ikke pænt af hende, men jeg kan berolige dig med, at du er helt normal.  

For at svare helt kort på dit spørgsmål, så er 15 cm ikke en lille penis. Den gennemsnitlige størrelse på penis (i stiv tilstand) er 13,12 cm. Derfor kan man sige, at din er et par centimeter over gennemsnittet. 

Du spørger også til, hvordan man kan måle den korrekt. Det er nemmest med et målebånd, og så skal du måle fra roden og ud til spidsen. Det vil sige, du skal måle oven på penis. Hvis du har lyst til at få mere viden, kan du læse på sexliniens hjemmeside

Du lyder ikke til at synes, det er særlig rart, at pigen fra din klasse går og fortæller om dig på den måde. Det kan jeg godt forstå. Derfor synes jeg, det vil være godt, hvis du kunne snakke med hende og fortælle, at du ikke synes, det er super fedt af hende, at hun går og siger sådan. For det første har det ikke noget på sig, da det ud fra målene ikke er rigtigt, og for det andet er det ikke okay at gå og dele noget, der var intimt mellem jer på den måde. Både drenge og piger kan naturligvis tale med deres venner/veninder i fortrolighed om oplevelser, de har haft, men det lyder ikke til, at hun lægger skjul på, at hun går og fortæller det. Hun skal have at vide, at det er forkert af hende. 

Jeg håber, du kunne bruge svaret. Du er altid velkommen til at skrive igen eller til at logge på chatten

De venligste hilsner

Kathrine. 

KathrineBs billede
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program