Pige eller dreng

brevkassespørgsmål

Pige eller dreng

brevkassespørgsmål af
Gitte
20 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Hey jeg har en været spørgsmål der har gåde mig på de sidste pr år. Jeg er en pige men jeg følger mig fanget, Jeg har altid været sammen med fyr, har prøvet at fjollede rundt med pige men det siger mig ingenting, faktisk siger det kvindelige køn mig ikke så meget. Hver gang jeg har sex forstiller jeg at jeg er en dreng. Jeg følger mig som en homoseksuel man i en pige krop Jeg har et hårdt arbejde men næsten kun men, og de flest snakker til mig som en fyr,( næsten som om de har glemt jeg er en pige,) det nok Det sted jeg følger mig meste som mig selv. Er ikke selv sikker på Hvad jeg skal gøre? Hilsen meget forvirret pige.

Svar: 

Kære forvirrede pige. 

Tak for dit spørgsmål. Som jeg ser det er der to dele i det du fortæller om. Der er din seksualitet, hvor du giver udtryk for at være tiltrukket af mænd og så er der dit eget køn, hvor du giver udtryk for at føle sig som mand. Hvis vi starter med dit eget køn, så  giver du udtryk for at føle dig bedst tilpas i situationer, hvor du føler dig set som en fyr. Jeg syntes du måske kan starte med at tænke over hvad det er der gør at du føler dig godt tilpas, f.eks. på din arbejdsplads. Kan du gode lide at gå i noget tøj, der måske ikke fremhæver dine feminine træk? Syntes du at der er forskel på hvordan du bliver snakket til på arbejde og i andre sammenhænge og kan du mærke at det er vigtigt for dig at blive snakket til på en bestemt måde? Hvad er det, der gør at du føler dig som en mand, og er der nogle af de elementer, som du kan prøve at bruge andre steder i din hverdag? 
Køn kan defineres på mange forskellige måder, du er født som biologisk kvinde, og føler dig mere som mand, men det vigtigste er at du finder ud af at definere dit køn, så det passer til dig. 

Angående din seksualitet, så giver du jo udtryk for at kunne mærke at være tiltrukket af mænd. Det er dejligt at du mærker en tiltrækkelse, den syntes jeg bare du skal udleve. Om du er en kvinde, der føler sig som en mand, der er tiltrukket af mænd, eller om du er en mand der er tiltrukket af andre mænd, så er det vigtigste at du udlever og oplever din seksualitet på den måde som du har lyst til og behov for, med dem eller den som du har lyst til. 

Til slut vil jeg anbefale dig en podcast/radioprogram der hedder "how to be a girl", det handler om en lille dreng, der føler sig som en pige. Programmet kommer gennem mange forskelige tematikker der omhandler køn og hvad det er der gør at vi føler os som enten det ene køn elelr det andet og så er det sødt og sjovt at lytte til. 

Du skal også vide at vi, her på Cyberhus, får besøg af LGBT Ungdom i gruppechatten d.5 april kl.18-21. Emnet er "Kønsidentitet og Seksualitet".

Jeg håber at mine svar har været til gavn. Du må endelig skrive herind igen, hvis du får brug for flere. 

Hilsen Marie 

MarieHPs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program