Personlighedsmæssige forskelle i venskab
Personlighedsmæssige forskelle i venskab
Hej Cyberhus. Jeg startede på gymnasiet her for et par måneder siden - jeg kendte ingen, men er heldigvis kommet i en god klasse med godt fællesskab hvor man generelt kan snakke godt med folk på kryds og tværs. Der er især en pige som jeg er blevet gode veninder med, lad os kalde hende S. Jeg synes, at S på mange måder er super sød og er glad for at være blevet veninder med hende - der dog et problem som jeg føler opstår nærmest hver gang vi er sammen - hun snakker VIRKELIG meget. Hun er vitterligt typen, der kan snakke uafbrudt i MINDST 10-15 minutter ad gangen. Og der er selvfølgelig intet galt i, at hun snakker meget - problemet er bare, at jeg selv er typen der er lidt mere nede på jorden og i de venskaber jeg har haft førhen har der altid været en god balance hvor jeg og den anden person skiftedes nogenlunde ligeligt til at styre og byde ind i samtalen. Men fordi S snakker så meget som hun gør, føler jeg ofte, at når vi snakker, så er det nærmest udelukkende hende der styrer samtalen og jeg lidt bare lytter på hende som et slags publikum, og kun lykkes med at få smidt enkelte kommentarer ind imellem hendes lange historier. Derfor føler jeg tit, at jeg kører ret hurtigt død i vores samtaler og hurtigt mister fokus. Selvom jeg godt ved at det ikke er særlig pænt, så fanger jeg tit mig selv i at tænkte "bliv nu færdig med at snakke" i vores samtaler og har faktisk mere og mere svært ved at nyde samtalen. Ofte har jeg brug for, at der er en tredje person til stede, så jeg en gang imellem kan styre samtalen over på dem og dermed få en "pause" fra S's endeløse snakkeri, for når jeg snakker med hende alene i længere tid ad gangen kan jeg mærke at jeg faktisk bliver enormt drænet af samtalen selvom jeg prøver mit bedste at forblive nærværende. Jeg synes, at det er enormt ærgerligt, da jeg jo som sagt virkelig godt kan lide hende som person, men det at jeg nærmest føler mig drænet af hver eneste længere samtale vi har, så bliver jeg helt i tvivl om vi personlighedsmæssigt overhovedet er et godt match, eller om jeg bør prøve at skabe nogle tættere bånd til nogle af de andre? For det, at hun snakker meget er jo bare sådan hun er, og føler ikke rigtig at jeg kan få mig selv til at bede hende om at skrue ned for det, da det jo ville være det samme som at sige at hun skal lave om på sig selv. Selvfølgelig vil jeg gerne bevare venskabet til hende, men føler samtidig heller ikke der helt er plads til mig i vores samtaler. Så hvad gør jeg i denne situation?
Kære seje du.
Det lyder til du sidder i et svært dilemma med din veninde, og det Du beskriver er faktisk et ret klassisk problem, især i nye venskaber: du kan godt lide personen, men jeres energier matcher ikke helt.
Lad os dele mine råd lidt op, så det bliver lidt nemmere at fordøje, også kan du vudere, hvilke muligheder du bedst kan gøre brug af:
Først og fremmeste, du har helt ret i det er drænende.
Du har helt ret i ,at det hurtigt bliver drænende at være sammen med nogen, der snakker konstant uden at give plads til den anden. Det betyder ikke, at hun er en dårlig person, men det er en ubalance i relationen. For mange, der snakker meget, handler det ikke nødvendigvis om egoisme, men om nervøsitet, entusiasme om visse emner eller et behov for at fylde stilheden fordi stilhed måske gør dem ukomfortable. Det ændrer dog ikke på, at du bliver træt af det, og det er okay.
Hvad du kan gøre (uden at såre hende)
Du behøver ikke sige direkte“du snakker for meget”, men du kan ændre dynamikken stille og roligt. Her er nogle strategier:
Gør brug af de naturlige samtalebrud
Når hun fx holder en lille pause, så spring hurtigt ind med fx:
“Det minder mig faktisk om noget…”
“Jeg har også prøvet noget lignende, det må du lige høre også”
“Det er sjovt du siger det, for det får mig til at tænke på…”
Det gør det lettere for dig at få taletid uden at virke afvisende, kold eller for direkte.
Skift lidt på rammerne
Hvad jeg mener her er, at hvis du fx ved, at du bliver drænet af at være alene med hende i lang tid, så planlæg evt jeres samvær i grupper eller i aktiviteter, hvor man ikke behøver snakke konstant. Det kan fx være café-besøg med andre fra din klasse fx, gruppearbejde, gåtur, biografen , træning osv.
Det kan give dig lidt pusterum og gør det mere behageligt at være i for dig.
Det er okay at trække sig lidt
Du må gerne vælge at bruge lidt mindre tid alene med hende, uden at det betyder, du må dropper venskabet.
Du kan fx, som nogle kompromiser :
- Snakke i frikvarteret evt også hvor der er flere tilstede.
- Måske være sammen med nogen andre fra klassen.
Det er helt okay at fordele din energi og du behøver ikke være hendes “primære veninde”.
Hvis du vil være mere direkte med hende
Hvis du er okay med at være direkte og/eller hudløs ærlig, så kan du sagtens nævne det på en mild måde, men det skal gøres nænsomt.
Fx kan du sige: Jeg elsker at snakke med dig, du har altid så mange gode historier, men nogle gange føler jeg, at jeg ikke helt kan følge med, fordi du snakker så hurtigt og meget på en gang. Jeg føler lidt jeg bliver glemt i samtalen, og jeg har også ting jeg vil fortælle dig, men føler ikke jeg får lov til at komme til orde
Det kan faktisk være godt for hende at høre, hvis du siger det roligt, venligt og uden bebrejdelse.
Til slut
Du skal ikke få dårlig samvittighed over, at du bliver drænet. Det handler ikke om, at du er asocial eller kedelig, det handler om energidynamikken i venskabet.
Nogle mennesker “fylder” meget socialt, og du har bare brug for mere balance, hvor du også bliver lyttet til istedet for konstant at være lytteren.
Så alt i alt, det giver god mening, hvis du begynder at danne andre venskaber også. Det er ikke for at erstatte hende, men for at skabe variation og give dig bedre energi.
Al held og lykke til dig.
Med venlig hilsen Kylie.


