Kære Trine,

Tak for dit brev! Jeg kan se, at du undrer dig over din venindes fortælling, og hvor er det godt, at du tager den alvorligt og skriver her ind!

Der er stor forskel på, hvor tidligt man bliver opmærksom på sex og seksualitet, og derfor kan din veninde godt have været et andet sted rent udviklingsmæssigt end du var, da I var 10 år gamle. Der er nemlig forskel på hvor hurtigt man udvikler sig, både fysisk og mentalt, og også hvilke oplevelser, situationer og udfordringer man møder i sit liv.  Derfor kan din venindes historie godt være sand. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den er det.

Du er tydeligvis skeptisk over for din venindes fortælling, fordi den for dig virker dybt usandsynlig. Derfor tænker jeg, at det kan være en god idé for dig, at tale med din veninde om det. Det tænker jeg af flere årsager. Hvis det er sandt, at din veninde har haft sex med din storebror, da hun var 10 år gammel, kan man være nervøs for, om det har været et overgreb, da hun kun var et barn på det tidspunkt. I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, det betyder, at det er ulovligt for én over 15 år at have sex med én under 15 år. Loven er ikke lavet for at ramme kærestepar, hvor den ene part er 16 og den anden 14 eller 15, men derimod for at beskytte børn, så de ikke bliver udsat for seksuelle overgreb fra voksne. Ud fra det du skriver, ved jeg ikke noget om din storebrors alder, så jeg kan heller ikke sige, om det der er sket har været ulovligt eller ej. Men derfor skal den slags ting tages alvorligt alligevel, for hun har stadig været et barn dengang det startede, og det er ikke sikkert, hun har været helt sikker på, hvad hun ville. Det er meget vigtigt, at din veninde får talt om det, og får det bearbejdet, for ellers kan det give ar på sjælen, som kan mærkes mange år senere. Hvis historien er sand, så kan det være, at det er en hemmelighed din veninde har gået og båret på i mange år. Og det er måske første gang hun siger det til nogen. Hvis det er tilfældet er det endnu mere vigtigt, at du tager hende alvorligt, lytter til hende og hjælper hende med, at få det fortalt til nogen, så hun kan få hjælp, hvis hun har brug for det. Det kan selvfølgelig også være, din veninde var helt med på det dengang, og hvis din storebror også har været under 15, så vil det ikke anses som et overgreb.

Hvis historien ikke er sand, tænker jeg, at det kan være rart for dig at vide, hvorfor din veninde har et behov for, at sige sådan noget. Hvad er det, der har fået hende til det? Handler det om at være sej, at finde på en "sjov" historie, eller er hun måske forelsket i din storebror? Eller er der en helt fjerde årsag? Jeg tænker det er vigtigt for dig, at få noget afklaring på det, netop fordi at det lader til, at den her fortælling har sat en del tanker i gang hos dig. Og jeg kan forestille mig, at de tanker, måske allerede nu, og ellers senere, kommer til at påvirke både din relation til din bror og din relation til din veninde. 

Hvis du vil være 100% sikker på, om din venindes historie er sand eller ej bliver du nødt til at spørge din bror. Han er den eneste anden, udover din veninde, der med sikkerhed kan sige, om det er foregået eller ej. Jeg kan godt forstå, at du synes det vil være pinligt at spørge ham, men jeg synes det er vigtigt at du gør det, for at komme til bunds i det her. Både for dig egen og for din venindes skyld.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine