Pasning

brevkassespørgsmål

Pasning

brevkassespørgsmål af
Anna
23 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Hej jeg passere en dreng sammen med min fyr vi tog ham i et morgen bad og opdager blå mærker flere steder. Han er 8 han vælger sige det bare når han falder hvilket vi jo godt ved ikke passer så da vi sidder i sofaen og hygger siger han må jeg godt bo ved jer og jeg smiler og siger det bliver mor og far nok ked af hvor han ubevidst kommer til at sige nej de slår og siger jeg dum hvor det går op for ham han har sagt det og reager volsom tog os en time at få ham til ro og fortalt det okay vi vælger hygge vider for hans skyld da han sover vælger jeg og min fyr at skriv til kommunen og idag har vi her til morgen ringe da han skal hjem sener de vil akut kom hjem til os og snakke med drengen vil høre ved du hvor langtid det tager at søge om at blive plejefamilie

Svar: 

Kære dig, 

Det lyder godt, at I valgte at reagere på hans udsagn om, at der sker noget i hjemmet, som ikke må ske. Når kommunen har fået informationer om det, skal de nok hjælpe og få afklaret, hvad der skal ske, og hvordan og hvorledes. I lyder til at holde af den lille dreng, I passer, og det er super godt, I valgte at reagere.

Når du spørger om, hvor længe det tager, når man søger om at blive plejefamilie, tænker jeg, det er i forbindelse med den dreng, som I passer.

Det er forskelligt, hvor længe der går, før man kan blive godkendt som plejefamilie. Der er forskellige faktorer, som spiller ind. Der skal bl.a. indhentes oplysninger om jer, I skal mødes med socialtilsynet, I skal deltage i det næst mulige uddannelsesforløb, som det lokale tilsyn står for. Et eksempel på tid kan være 10 uger (dette er fundet hos Socialtilsyn Syd). Socialtilsyn Syd bestræber sig på 10 uger, men det kræver, at det hele falder på plads, og at man som kommende plejefamilie er klar på, hvad opgaven indebærer. Det er en tidskrævende proces, men det skal alt sammen til for at undersøge og sikre, hvad I kan tilbyde et kommende plejebarn, så barnet får det bedst muligt. 

Når man skal godkendes som plejefamilie, skal man udfylde et ansøgningsskema, som så sendes til det lokale socialtilsyn. I kan se, hvilket socialtilsyn I hører til her. Her skal det så behandles, og det er vigtigt at sige, at når I udfylder skemaet, vil I også skulle give samtykke til, at tilsynet må indhente forskellige oplysninger om jer. Det er bl.a. også straffeattest og børneattest. Derudover giver I også samtykke til at være tilgængelige på Tilbudsportalen, hvor de forskellige kommuner søger plejefamilier. 

Som kommende plejefamilie skal man deltage i et uddannelsesforløb, der strækker sig over fire dage. Det arrangeres som nævnt af det lokale socialtilsyn. Som plejefamilie skal man yderligere deltage i et 2-dags efteruddanelsesforløb en gang om året. 

Der er også ting, som er vigtige at tænke over, før man vælger at blive plejefamilie. Det er skønt, at nogle har lyst til at være plejefamilier, men det vil også betyde, at der vil ske ændringer i familien, som den er nu. Det kan fx være i forhold til, om I selv har børn eller ønsker børn, og hvordan dette skal fungere. Det kan også være i forhold til, når I får et plejebarn, så kan det være "til låns". Nogle anbragte børn hjemgives igen, og det skal man som plejefamilie også være klar på. Dertil kommer også, at man som plejefamilie skal arbejde sammen med netværket rundt om barnet - det gælder både barnets biologiske familie, forvaltningen (kommunen og barnets sagsbehandler) og ligeledes andre professionelle, der har med barnet at gøre. I kan læse meget mere om, hvad der er godt at tænke over, inden man tager beslutningen her.

Hvis det udelukkende er drengen, som I passer,  I ønsker at være mere for, kan det være en idé at tage kontakt til kommunen. I kan fortælle, at I har kendskab til drengen, da I har passet ham (og at det er jer, der har underrettet omkring de blå mærker) og at I gerne vil hjælpe. Kommunen kan ikke oplyse jer om, hvordan det står til i sagen, da de har tavshedspligt, men de kan notere, hvad I fortæller. 

Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål.

De venligste hilsner

Kathrine. 

KathrineBs billede
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program