panikangst

brevkassespørgsmål

panikangst

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

hej cyberhus jeg prøver og få svar på det jeg ik kan få svar på jeg er 21 og har add autisme men har haft angst hele mit liv men her hvor jeg er blevet 21 er det blivet til panikangst jeg får pregabalin 125 mg men mit spørgsmål er kan mit panikangst forsvinde og vis det er hvordan og hvad er den bedste behandlings metode jeg ved ikke hvorfor jeg får det men især om aften efter aftensmad får jeg det ligesom jeg har svært ved og få luft og jeg vil virklig gerne ha det væk psyk siger der er ikke mere de kan gøre vis pregabalin ik virker men ved heller ik om pregabalin er vejen frem fordi da jeg gik på stu var min angst mere for vis jeg sku på toilet og ha ondt i maven og nu det panik angst siden jeg er på kontanthjælp ved virklig ik hvad jeg skal gøre men går det væk når jeg blir ældre

Svar: 

Hej med dig

Du skriver at du har ADD, autisme samt lider af angst og/eller panikangst. Som jeg forstår det, så har du døjet med angst hele dit liv, men nu er det gået over til mere at være panikangst. Jeg håber det er rigtigt forstået.

Jeg vil mene at der heldigvis er meget man kan gøre for at afhjælpe både angst og panikangst - og det behøves ikke nødvendigvis være medicin. Angst eller panikangst er bestemt ikke behageligt, så jeg kan godt forstå at det er noget der går dig på. Du spørger om angsten/panikangsten går væk når du bliver ældre. Jeg kan ikke sige med sikkerhed at angsten kommer til at gå væk når du bliver ældre, men hvis du får den rette behandling for angsten, så er der en ret god chance for, at det kan forsvinde - eller at du kan få en masse gode måder at håndtere angsten på, så det ikke er noget der føles ubehageligt og gør din hverdag besværlig.

I nogle tilfælde kan angsten godt forsvinde af sig selv, dvs. at man på en eller anden måde "vokser" fra det. Men for det meste er det nødvendigt med en eller anden form for behandling, som kan være enten terapi eller medicin. Når der er tale om angst, så vil man ofte prøve med samtaleterapi først og så kan man, hvis det er nødvendigt, supplere med medicin. Du skriver ikke om du har fået samtaleterapi til at håndtere din angst, men hvis du ikke har, så synes jeg bestemt at det kunne være godt at undersøge mulighederne for det. Når man taler med f.eks. en psykolog om angsten, så kan det ofte hjælpe, ved at man bliver klogere på, hvad angsten skyldes samt at man også (som nævnt) får nogle redskaber til hvordan man kan håndtere det, når det sker. 

Så, det korte svar er, at der er meget man kan for at afhjælpe angsten. Jeg synes du skal prøve at tale med psyk om, om du kan få noget samtaleterapi, hvis ikke du allerede har fået det. Hvis du har lyst, kan du læse mere om angst og om hvad man kan gøre for at afhjælpe det, her

Der er ogå mulighed for at du kan få mere anonym rådgivning omkring din angst på angdtforeningens hjemmeside. Den kan du finde her

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at skrive herinde igen, hvis du har brug for mere rådgivning. 

De bedste hilsner 

Freja 

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program