P-piller

brevkassespørgsmål

P-piller

brevkassespørgsmål af
Alberte
19 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Hej cyberhus For ca en måned siden begyndte jeg på p-piller. Jeg har taget den første blisterpakning den på 21 piller og holder nu pause i en uge. Men jeg har slet ikke rigtig fået menstruation, kun pletblødninger og noget rødligt udflåd. Er det normalt?

Jeg har også lige et andet spørgsmål. I dag da jeg ville flytte en stol og skal til at tage fat i den får jeg på en eller anden måde mast, slået min hånd ind på stolen. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg har lavet, men det lød lidt som om det knasede. Som om jeg har fået lavet et slag på hånden. Det gør ondt øverst på 1-2 fingre sådan lige under knoerne. Det gør ondt når jeg bøjer i fingrene. Hvad kan det være? Er det bare et slag jeg har fået lavet? Den er ikke hævet eller noget den ligner den anden hånd Hilsen Alberte

Svar: 

Kære Alberte

Tak for dine spørgsmål. 

Mht. p-piller vil jeg sige at de fleste kvinder oplever, at de bløder væsentligt mindre under menstruationen når de tager p-piller og holder den planlagte pause, end før de startede p-piller, præcis som du beskriver det. Det er helt naturligt. Det skyldes at endometriet, det inderste lag i livmoderen som afstødes ved menstruationen, er tyndere når man tager p-piller og dermed bløder man mindre. Nogle kan opleve at de slet ikke bløder i en eller flere pauser.

Mht. din hånd vil jeg tro at det allerede er holdt op med at gøre ondt igen? Det du beskriver lyder som om du er kommet til at slå den mod stolen - helt ufarligt. Du har gjort dig de observationer man vil gøre sig for at undersøge om der er sket en større skade som forstuvning eller brud:

Om der er hævelse? Om der er misfarvning (rød, blå)?  Fejlstilling? Varme? Og meget vigtigt og nem måde at undersøge om alt er som det skal være: sammenligne med den anden hånd. Du beskriver der ikke er hævelse og hånden ligner den anden - så den ømhed du mærker er formentlig at den er blevet lidt mast/slået ved en fejl og det går over i løbet af kort tid. 

Jeg håber det var svar nok

De bedste hilsner

Ida

Idas billede
Ida fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program