P piller
P piller
Hej. Jeg er en pige på 17 år der er startet på p piller for ca en 4mdrs tid siden. Her inden jeg skulle have min sidste menstruation valgte jeg at køre videre på en ny pakke, da jeg skulle på spaophold i samme uge, hvor jeg helst gerne ville være foruden menstruation, da de sidste har været meget meget kraftige. Nu er det bare sådan, at jeg har fået menstruation eller blødning midt i min p-pille pakke. Skyldes det, at jeg har “snydt” med p pillerne og forskudt min menstruation? Og er det det som kaldes en gennembrudsblødning? Jeg har nu haft denne blødning i 4 dage. Jeg vil gerne vide om jeg skal fortsætte denne p pille pakke, eller holde en pause i 7 dage nu, og så derefter fortsætte på en ny pakke? Håber i kan hjælpe mig :)
Hej Sine. Mange tak for dit spørgsmål.
Jeg skal prøve at besvare dig så godt som muligt. En del kvinder oplever pletblødninger eller gennembrudsblødninger (også kaldet blødningsforstyrrelser), når de tager p-piller. Det er ret almindeligt og oftest helt ufarligt. Gennembrudsblødninger ligner - i modsætning til pletblødninger - meget en menstruationsblødning. Det kaldes en gennembrudsblødning fordi, de bryder igennem din p-pillecyklus og kommer på andre tidspunkter end i p-pillepausen. Hvis du tager p-piller uden at holde pause er gennembrudsblødningen et tegn på, at du skal holde pause med dine p-piller i nogle dage. Jeg vil anbefale dig, at stoppe med dine p-piller nu, få din menstruation, holde pausen uden p-piller efterfølgende og starte op med p-piller igen ved næste menstruation.
Du skal selvfølgelig bruge anden form for prævention i mellem perioden da du ikke er beskyttet ved samleje. Håber det var svar nok på dine spørgsmål. Med venlig hilsen, Sarah