P.E.T agent

brevkassespørgsmål

P.E.T agent

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hej studievejledere! Jeg går i folkeskole i 8.klasse lige nu, og jeg er helt sikker på hvad jeg vil være. Jeg vil arbejde for P.E.T, fordi jeg ønsker at hjælpe og beskytte samfundet. Jeg ved jeg skal på gymnasiet efter 9.klasse, og derefter videre på universitetet. Jeg vil gerne arbejde indenfor sociologi, psykologi, kropssprog, statistiker, antropologi og geografiske kort (altså så jeg kan finde lige der hvor man skal hen, hurtigt). De ting jeg nævnte vil jeg gerne specialisere mig i. Jeg vil gerne arbejde for en enhed med adfærdsanalyse. Ved I om der er nogle specielle krav for at være der? Noget med synet, for jeg har +7 på begge øjne, men jeg kan vel gå med kontaktlinser? Hvis I har nogle tips til jobbet, må I meget gerne skrive det. Mvh Majken

Svar: 

Hej Majken,

Det lyder som om du har en masse spændende ting foran dig. Det er da fedt, at du ved hvad du gerne vil.

Du spørger om, hvilke krav der er for at arbejde som PET medarbejder. Hvad der er af specifikke krav til forskellige jobs inden for politiet og PET ved jeg ikke, men jeg vil foreslå, at du kigger nærmere på politiet og deres uddannelse, da PET hører hjemme under polititet. Du kan læse mere om en karriere inden for politiet på denne hjemmeside: http://www.blivpolitibetjent.dk/site/forsiden/

God vind

Mvh

Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program