VoldtægtS offet
VoldtægtS offet
Hej cyberhus. Jeg er for et lille stykke tid suden, blev jeg voldtaget. Og det har taget rigtigt meget på mig. Jeg tabte desværre sagen og det tog endnu hårdere på mig. I starten blev jeg tilbudt psykolog og jeg sagde pænt nej da jeg gerne ville glemme det. Jeg føler lidt at jeg er ved at komme ind i en mindre depression. Jeg har søvn problemer, og har efterhånden haft svært ved at komme til tiden i skolen. Jeg er normalt ikke typen der snakker om tingene, og jeg kan slet ikke snakke med mine forældre, eller en psykolog om det. Jeg er bare blevet endnu mere ked af det fordi jeg ikke snakker med nogle om det. Jeg føler mig tryg ved at snakke med min kæreste om det. Men jeg har brug for at snakke men en som har været igennem det, og har brug for råd og vejledning til at komme videre. Jeg er simpelthen så ked af det, og jeg tænker ikke på andet end det der skete. Jeg lader dog altid som om alt er godt også overfor min kæreste. Men et eller andet tidspunkt kan man ikke fylde mere vand i koppen, for ellers flyder det over. Hvor kan jeg snakke med sådan en henne?
Kære dig
Mange tak for dit spørgsmål, det lyder virkelig som en ubehagelig oplevelse som du har haft.
Jeg tror det er nødvendigt at du taler med nogen om din situation, så du kan få det bedre. Du har ikke fortjent at gå at have det så skidt og føle dig alene. Det må også være rigtig hårdt at bære på det hele selv og kan godt forstå at du har brug for at snakke med nogen om det. I forhold til at tale med en anden om det, har Joan søstrene nogle tilbud hvor man kan snakke med andre ofre for overgreb - du kan finde dem på www.joan-soestrene.dk
Jeg synes også at du skal prøve at kontakte Center for Voldtægtsofre på telefon 78 46 35 43 - de har åbent hele døgnet. Centret kan hjælpe dig med at bearbejde selve overgrebet og de konsekvenser der har fulgt med overgrebet. Hvis det er for svært for dig at kontakte centret selv, synes jeg du skal prøve at tage fat i din kæreste som du er tryg ved og bede ham om at hjælpe dig med at kontakte os. Du beskriver nemlig både depression og rigtig mange andre reaktioner på baggrund af det som er sket og som måske vil være svært for en anden som har været udsat for noget lignende at hjælpe dig med.
Håber det var svar på dine spørgsmål.
Hvis du har flere spørgsmål til brevkassen, så er du meget velkommen til at skrive herind igen. Jeg håber at du får det bedre.
Med Venlig Hilsen
Carina