Mulig voldtægt
Mulig voldtægt
Hej.
Jeg har nogle spørgsmål til jer som jeg ikke kan finde svar på andre steder på nettet, og derfor er det naturligvis mit mål at i kan hjælpe mig. Jeg er virkelig usikker på om jeg måske er blevet voldtaget af en tidligere kammerat, da jeg har haft mange problemer med endetarmen i en lang periode nu. Det har været frusterende at tænke over hele tiden sådan noget, og kunne egentlig bare godt tænke mig at vide om det er muligt at finde beviser for et muligt overgreb ved lægerne? Jeg har før blevet tjekket for mit ubehag i bagpartiet, men der blev jeg ikke ligefrem testet, fordi jeg ikke havde nogle mistanke om det her før nu. Det er ikke sikkert det er sket det her, fordi det skal være sket imens at jeg har sovet, men hvis det er, ville det da være pisse rart at vide..
Hej med dig
Om du kan have været udsat for et overgreb og om dette kan have en sammenhæng med de problemer du oplever med din endetarm er meget svært at sige noget præcist om. Du siger ikke så meget om hvad det er for nogle problemer du har med endetarmen og derfor er det svært at sige om der kan være en sammenhæng.
Jeg vil dog sige at hvis du med et overgreb i endetarmen mener at din kammerat skulle have stukket noget op i din endetarm mens du sov, tænker jeg ikke at det er sansynligt at det kan være sket uden at du har opdaget det. Endetarmen er så følsomt et område af kroppen at det ville kræve at du var bevidstløs hvis du ikke skulle opdage hvis du fik noget stukket op i endetarmen.
Men hvis du fortsat har problemer med endetarmen synes jeg du skal få det undersøgt igen og så sige til de læger der undersøger dig at du er i tvivl om du kan have haft noget oppe i tarmen, så de kan have det med i deres overvejelser når de undersøger dig.
Venlig hilsen
Niels-Christian