Min veninde er blevet voldtaget og ved ikke hvad jeg skal gøre!

brevkassespørgsmål

Min veninde er blevet voldtaget og ved ikke hvad jeg skal gøre!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Min veninde blev voldtaget her den 20/2 og har ikke fortalt det til andre end mig. Jeg har sagt at hun bør snakke med nogle som kender hende bedre (vi har kun snakket sammen over Skype og har aldrig mødt hende). Jeg har prøvet at gøre hende bedre tilpads, men det ser ikke ud til at have virket. Hvad skal jeg sige? Kan jeg overhoved hjælpe hende mer'?

Svar: 

Hej

Hvor er det godt, du skriver til os og forsøger at finde ud af, hvordan du hjælper din veninde bedst muligt.

Jeg synes du skal fortælle hende, at der er steder rundt omkring i landet, hvor hun kan få hjælp, hvis hun har brug for det. En begyndelse kan være at hun læser på vores hjemmeside www.voldtaegt.dk om hvilke reaktioner man kan have efter at have været udsat for et overgreb, og hvor i landet hun kan få hjælp. Jeg synes samtidig, du skal opfordre din veninde til at fortælle det til sine forældre, eller hvis det ikke er muligt, så en anden voksen hun har tillid til.

Det kan nogen gange godt være svært at være ven eller veninde i sådan nogen situationer her, så hvis du oplever du selv tænker meget over det kan det være en god ide at dele det med nogen – for eksempel dine venner eller forældre.

Du kan altid skrive direkte til mig eller ringe hvis du eller din veninde får brug for det.

 

Bedste hilsner 

Rikke

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program