Kære pige på 19 år

Hvor er jeg glad for at høre, at det lyder som om, den behandler, du har talt med, har haft en god fornemmelse af, hvad det var, du gerne ville. Jeg kan sagtens forstå, at det virker overvældende faktisk at sætte sig ned og skrive om det – men jeg tror også, i betragtning af det du skrev sidste gang, at det kunne være rigtig godt, hvis det kunne lade sig gøre for dig. Måske kan det blive lidt mere overskueligt for dig, hvis du beslutter dig til et bestemt tidspunkt, du skal gøre det og sætter en time af til det – og sørger for at have en eller anden aftale bagefter. Hvis det er for svært at lave en aftale med en veninde, kan du måske tage en beslutning om noget bestemt, du vil give dig til lige bagefter, du har skrevet det ned. Allerbedst kunne det være noget, du rigtig godt kan lide at gøre, så du på den måde, får anerkendt for dig selv, at du faktisk har gjort noget, der kræver meget energi og mod af dig.

Det lyder som om skammen fylder meget for dig. Det er super ubehageligt og samtidig er det faktisk en hel almindelig reaktion efter, at man har været udsat for et overgreb. Måske kan det være en hjælp for dig at overveje, hvordan du ville tænke og reagere i forhold til en virkelig god veninde, hvis hun kom og fortalte dig, at hun havde været udsat for noget lignende, det du var udsat for. Mon du ville synes hun havde grund til at skamme sig? Eller ville du være mere tilbøjelig til at være ked af, at det var sket for hende og måske have lyst til at støtte hende? Nogle gange kan det at overveje, hvordan man ville tænke om det, hvis det var sket for en anden, være med til at skabe lidt afstand til det og så kan det blive lettere at være mere mild i forhold til sig selv.

Jeg krydser fingre for dig.

Kærlig hilsen

Anja