Kære pige på 17 år

Først vil jeg sige dig tak for dit brev og din modighed i forhold til at dele dine tanker med brevkassen. Du bringer mange forskellige vigtige tanker og følelser i spil, som jeg meget gerne vil forsøge at hjælpe dig med.

Du beder om råd til, hvordan du kommer ud af din situation og får dig et liv, hvor du slipper for kvalme og følelsen af at være en luder, hvilket jeg synes, du er i din gode ret til at ønske dig. Du skriver også, at du har en kontaktlærer som er et af få mennesker du stoler på og at du går rundt med en følelse af at komme ud med det. For mig lyder det som om, at du er ved at tage vigtige skridt hen imod at få fortalt din kontaktlærer om de seksuelle overgreb, som din far har udsat dig for. Det lyder måske voldsomt, at jeg kalder det seksuelle overgreb, men det er faktisk, hvad det er.

Både det at være nærgående, tage på dig, kysse dig som en far ikke skal kysse sin datter og voldtage dig – det er seksuelle overgreb og alt sammen helt forkert og ulovligt.

Det vigtigt for mig at understrege, at det ikke er din skyld, men at han bærer ansvaret for at passe på dig og være en god far  - derfor bærer han også skylden som den voksne for de seksuelle overgreb han har udsat dig for. Samtidig tænker jeg, at du har gjort hvad du kunne for at stoppe overgrebet ved at fortælle ham, at det han gjorde var ubehageligt, at han skulle stoppe, råbt af ham, gjort modstand og flyttet på efterskole.

Dine betænkeligheder ved, om din kontaktlærer eller om nogen vil tro på dig, kan jeg godt forstå, men samtidig så er jeg sikker på din kontaktlærer vil tro dig. Jeg tager f.eks. dit brev meget alvorligt og tror på dig!

Jeg ved fra andre unge der har stået i din situation, at de har været bange for ikke at blive troet. Nogle af de ting som de har beskrevet, hjalp dem til at få det sagt til en voksen, som de stoler på er:

- at de har fortalt den voksne, at de har brug for at snakke og at de skal fortælle noget, som
  de har meget svært ved at sige

- at de har bedt om at være i et uforstyrret rum

- at de har fortalt, at det er vigtigt for dem – at den voksne lytter og hjælper dem ud af  
  denne her situation.

- at de har et papir med, hvor de har skrevet det hele ned og give det til den voksne og så
  være sammen med den voksne imens de læser brevet.

- Nogen synes det er bedst at sige det selv, men at kigge lidt væk imens de siger det

Jeg ved ikke om det giver mening for dig, men jeg tænker at det måske kan inspirere dig til, hvordan du skal få det sagt til din kontaktlærer.

Helt overordnet skal du ikke spekulere på om du har beviser for overgrebet har fundet sted, det er nok at du fortæller om det. Så kan du og din kontaktlærer kontakte din kommune sammen. Måske han også vil tage med dig derop og snakke med en socialrådgiver, så du er sikker på du får fortalt alt det som er vigtigt for dig og så der er en til at følge dig hjem. Kommunen vil højest sandsynligt tage kontakt til politiet som vil tage en snak med din far og muligvis vil det føre til en sag, men det er svært at vide noget sikkert om på forhånd. Uanset om der bliver en sag, så er kommunen forpligtet til at hjælpe dig, det synes jeg er meget vigtigt at du ved.

Jeg er ked af at høre at kommunen ikke fandt ud af, hvad der foregik imens du boede hos din far, men jeg håber at du ikke helt har mistet håbet og vil fortælle om det hele til din kontaktlærer og kommunen.

Jeg kan sagtens forstå, at du er glad for din far og at han betyder noget for dig, selv om han også har gjort dig meget ked af det og svigtet dig. Han er stadig din far. Samtidig er det vigtig, at du ved at det er ulovligt for din far at gå i seng med dig og at det ikke er din skyld. Det er aldrig den unges skyld.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du skal vide at du altid er velkommen til at kontakte Albahus på chat, telefon eller email, hvis du har brug for eks. hjælp til at finde frem til, hvordan du bedst kan fortælle din kontaktlærer om det din far gør. Du kan finde os på www.albahus.dk

Venlig hilsen

Lone