Hvad gør jeg? voldtægt!
Hvad gør jeg? voldtægt!
Hej brevkasse! Jeg har brug for hjælp... Sidste fredag var jeg til fest og der var altså alkohol, alle drak og jeg følte mig lidt tvunget, så jeg lod som om at jeg var fuld, efter som jeg gjorde det var der drenge der begyndteat pille ved mig, det var ikke rart, men jeg sagde ikke noget. Efter som aften skred frem var der to drenge der begyndte at gå hårdt på til mig, de plejede at være søde, men de hev i mig, de hev mig ind på et toilet, jeg prøvede at sige stop, men de sagde bare hold kæft kælling. De holdte mig for munden og slog hans pennis ind i mig, han havde dog kondom på. Men mit spørgsmål er... hvad jeg skal gøre/sige til dem og er jeg billig?
Kære dig
Mange tak for dit brev, hvor er det godt at du har skrevet. Hvor er det dog en forfærdelig oplevelse du har været udsat for. For hurtigt at svare på dit spørgsmål, vil jeg fortælle dig at, nej, du er ikke billig - jeg tænker at det du har været udsat for, er overgreb.
Man må ikke have sex med nogen, mod deres vilje. Man må heller ikke have sex med nogen, hvis man var for fuld til at kunne sige fra. Selvom du beskrev at du gjorde som om at du var fuld, må de ikke udnytte den situation.
Du spørger om hvad du skal gøre og hvad du skal sige til dem. Der vil jeg svare dig, at jeg ikke synes at du skal snakke med de fyre som begik det overgreb imod dig.
Det er dog rigtig vigtigt at du får talt med nogen om det her, så du kan få hjælp til at komme videre. Ved Center for Voldtægtsofre kan man ringe på tlf.: 7846 3543 hele døgnet.
Jeg synes også at du skal overveje at fortælle om det, til nogen som du er trygge ved - meget gerne dine forældre eller måske en lærer - det kan være rigtig svært og ensomt at gå med en så stor hemmelighed, så jeg vil råde dig til at fortælle det til nogen - evt. så de kan hjælpe dig med at kontakte Center for Voldtægtsofre.
Hvis der er noget der er svært at sige, kan du evt. vise dem dit brevkassesvar fra mig.
Med venlig hilsenCarina