Hej :) Jeg er 18 og er ved at få min første seriøse kæreste. Han er 19, super dejlig og har længe været min bedste ven. Vi vil begge to rigtig gerne være sammen og have sex, men jeg har et problem - for 3 år siden blev jeg voldtaget, og jeg har ikke haft sex siden. Før voldtægten var jeg jomfru, og det var altså min første og eneste erfaring med sex. Nu har jeg fundet denne vidunderlige fyr som jeg gerne vil være intim med, men så snart vi begynder at få tøjet af og det bliver lidt "hot and heavy" begynder jeg at lukke ned! Jeg får simpelthen stress, jeg går i panik og kan slet ikke fortsætte. Det er selvfølgelig frustrerende for os begge, og jeg vil super gerne komme over mine hæmninger. Min kæreste ved godt, at jeg ikke er særlig erfaren på dette område, og at min seksuelle debut var ubehagelig, men han ved ikke mere end dét. Han har sagt, at han gerne vil hjælpe mig hvis det er noget jeg har brug for, og at han gerne vil lytte hvis jeg vil snakke med ham om det. Jeg ved bare ikke hvor meget jeg skal fortælle ham? Jeg har prøvet at få det sagt et par gange, men det er meget svært for mig at snakke om, da jeg aldrig før har sagt det til nogen. Jeg tror dog han har en smule på fornemmelsen hvad der er sket - jeg har bl.a. bedt ham om aldrig nogensinde at holde mig fast, heller ikke for sjov, da jeg så går helt i panik, begynder at skrige og prøve at kæmpe mig fri. Har du nogen råd til, hvad jeg kan gøre for at kunne over mine hæmninger omkring sex? Jeg er meget tryg ved min kæreste og stoler fuldt og fast på ham, men jeg har meget svært ved at være nøgen sammen med ham, måske fordi jeg under voldtægten var helt nøgen. Vi har prøvet flere gange, hvor vi er kommet tæt på, men det ender altid med at jeg bliver nødt til at trække mig væk. Det har stået på i næsten 3 måneder nu, og jeg ved at han kæmper for ikke at blive utålmodig. Hvad skal jeg gøre for at komme videre, og hvor meget skal jeg fortælle min kæreste? Vi har snakket om, at jeg skal vænne mig til bare at være tæt på ham og føle, at det er ok, så de sidste gange vi har været sammen har vi taget det helt stille og roligt, så jeg bare kan vænne mig til den tætte kontakt. Jeg har brug for alle gode råd du kan give mig, da jeg ikke har andre at snakke med om dette. I alt fald, tak for din opmærksomhed og tid. Vh mig