Kære Dana
 
Det er på ingen måde ualmindeligt, at man kan få det svært med sex og blive bange for mænd, når man har været udsat for en voldtægt.
 
Noget af det mange oplever, når de bliver udsat for et overgreb er, at der er en person, der har været ligeglad med, om man sagde ja eller nej til at have sex med dem. Jeg tænker derfor, det er rigtig vigtigt, at du får en anden oplevelse af det at være tæt på en mand og have sex med ham – nemlig en oplevelse af, at der bliver lyttet til, om du har lyst eller ej, at du har kontrollen over situationen og at dine grænser bliver respekteret ordentligt. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at du ikke presser dig selv til at have sex, hvis du faktisk ikke har lyst til det.
 
Det er svært for mig at sige, om du skal droppe kæresten, for der er jo så meget jeg ikke ved om jeres forhold, såsom om I har det godt med hinanden og om du er rigtig glad for ham. Jeg synes dog, du skal holde rigtig godt fast i, at du ikke føler dig klar til sex og at du ikke vil have sex, før du faktisk har lyst til det. Hvis du beslutter dig til, at du synes, I skal blive ved med at være sammen, så er der nogle ting man kan gøre for at begynde at føle sig mere tryg ved sex. Man kan lave en klar aftale om ikke at have sex i en periode men derimod holde om hinanden og kærtegne hinanden, og så langsom over en periode udvide, hvor meget man rør ved hinanden. Det skal være sådan, at du hele tiden føler, at du kan følge med og at det I gør, føles ok for dig. Hvis det ikke helt er nok, synes jeg, du skal overveje, om du skal bede dine plejeforældre om at hjælpe dig med at få kontakt med en sexolog. Det er vigtigt, at den del af dit liv kommer til at fungere - så måske kan det være godt at få lidt ekstra hjælp med på banen, hvis det ikke helt er nok for dig, de snakke, du har med psykologen.
 
Jeg håber, du finder en vej i det og ellers må du meget gerne skrive igen.
 
Kærlige hilsner
Anja