Opholdsted

brevkassespørgsmål

Opholdsted

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hej . når man er anbragt udenfor hjemmet, på et opholdsted og man ikke lige er der i øjeblikket begrund af noget andet. Men kommunen stadig betaler til det opholdsted skal de så ikke stadig give lommepenge og tøjpenge til mig også selvom man arbejder. MedVenligHilsen Felicia

Svar: 

Hej Felicia

Først må du undskylde den lange svartid, men det tog desværre lidt tid at finde de rigtige paragraffer.

Det er svært at give et helt præcist svar på, men her kommer et forsøg. 

Det er sådan, at når du er indskrevet på opholdsstedet, har de pligt til at forsørge dig, også selv om du ikke opholder dig dér.
Du har ret til tøjpenge og lommepenge i forskellige satser afhængig af alder. Du er 16 år, og du har ret til 279,- i lommepenge og 147,- i tøjpenge om ugen. Hvis du ikke er på opholdstedet, men f.eks. hjemme hos dine forældre skal der udbetales kostpenge til mad.

Men det er også sådan, at når du tjener penge, eller hvis du har formue, har du pligt til at bidrage til dit ophold, men kun hvis du tjener mere end det, du ellers ville få i lomme- og tøjpenge. 
 
Når du ikke er på opholdstedet har de ikke nødvendigvis pligt til at udbetale tøjpenge og lommepenge. Hvis du har arbejde kan det have indflydelse på din lommepenge sats, afhængig af beløbet du tjener. Det er lokalaftaler på opholdstedet der afgøre dette. Du kan spørge din kontaktperson/pædagog om hjælp til at få det afklaret. 

Nogle kommuner, laver en aftale med anbragte unge, når de selv tjener penge, om at tøj- og lommepenge stadig udbetales, men at de sættes ind på en spærret konto, som kan bruges, når den unge skal flytte for sig selv. Det er ikke en rettighed, du har, men du kan jo prøve at snakke med din rådgiver, om det er en mulighed.
 
Hvis du selv vil læse mere om reglerne, så står det i bekendtgørelse 610 af 15. juni 2006, § 12

Håber det var svar på dit spørgsmål.

De bedste hilsner

David & Sisse

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program