Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 4 måneder siden

Hej. jeg er en pige på 13 år. Jeg er blevet meget glad for en fyr. Han fortæller mig tit om hans oplevelser omkring onani. og det lyder så rart. jeg vil gerne selv begynde med det. Men syntes det gør ondt. hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære du

Du skriver, at du gerne selv vil begynde med at onanere, men at du synes, at det gør ondt. Og det er ikke meningen, at det skal gøre ondt. Onani handler mest af alt om at røre ens krop på måder, som føles rart. Nu ved jeg ikke, hvad det er, du har prøvet, som har gjort ondt, men der findes mange forskellige måder at onanere, og derfor er mit bedste råd til dig at prøve dig frem. Mærke din krop og undersøge den og prøve at finde ud af, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide. Hvis du har brug for lidt inspiration, så kan den her artikel fra Sexlinjen måske være til hjælp.

For mange kan det være lidt akavet eller svært i starten, men du er ung, og det kræver tid at lære sin krop at kende. Så husk at det er sundt at være nysgerrig på sig selv og sin krop!

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det kan hjælpe dig lidt på vej. Held og lykke med det :-)

De bedste hilsner,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program