Muskler

brevkassespørgsmål

Muskler

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej, Jeg er en pige på 18 år. Jeg vil virkelig gerne have muskler, og derfor tog jeg hos en træningsvejleder i fitness her i sidste uge. Træningsvejlederen vejledte mig om hvilke maskiner jeg skulle bruge for at øge muskelmassen, og blive stærkere. Hvis jeg nu træner 2-3 gange om ugen, hvor lang tid vil der gå, før jeg kan se en forandring? Ville gerne have spurgt ham hvor lang tid det ville tage for at få six-pack/mavemuskler, men synes det var pinligt. Så ville hellere skrive det herinde :-) Ja hvor lang tid ville det tage for at få six-pack(Jeg er ikke overvægtig, men tynd) og hvor mange timer skal der til om dagen/ugen? Håber at kunne få et konstruktivt svar, på mit spørgsmål (-: Mvh S....

Svar: 

Kære S

Inden jeg svarer på dit spørgsmål, vil jeg ønske dig stort tillykke med din beslutning om at træne. At du har valgt at snakke med en træningsvejleder, viser hvor engageret og målrettet du er. Om ikke længe, vil du være dig selv taknemmelig for det valg :)

Da jeg ikke kan læse ud af dit spørgsmål hvor længe du træner af gangen, hvor meget du vejer og hvor høj du er samt dine kostvaner, kan jeg kun svarer dig grundlæggende.

Synlig hvornår

Og grundlæggende vil jeg sige, at træning 2-3 gange om ugen, af cirka 1 -1½ times træning, vil give dig synlige og mærkbare forandringer i løbet af 3-6 måneder, afhængig af hvor hårdt du træner og hvor meget vægt du træner med.

Et lille tip der kan hjælpe dig, til at se dine forandringer tidligere er, at måle omkredsen på dine muskler som de er i dag. Lægge, lår, hofteparti (balder), mave, bryst, underarm, overarm og overkrop (skuldre). Du kan bare bruge et almindeligt målbånd.

Forandringerne sker nemlig tidligere end de bliver synlige. Ved at måle dem, spotter du forandringen hurtigere og bliver sikkert også mere motiveret til at træne.

Six pack

For at få six pack, er der tre elementer der skal opfyldes:

  • Motion og sund kost
  • De rigtige maveøvelser der virker mest effektivt
  • Udholdenhed

Da du beskriver dig selv som tynd, og allerede er i gang med fitnesstræning, er første punkt stort set opnået - i forhold til synligheden af mavemusklerne. Den sunde kost er jo stadig vigtig.

De rigtige maveøvelser kan din træningsvejleder helt sikker hjælpe dig med. Ellers kan du her, se en række maveøvelser, der kommer hele vejen rundt og som er meget effektive.

Og så er det vigtigt at du fortsætter, det skal nok komme. Træner du 2-3 gange om ugen af 1-1½ times varighed, med en række gode maveøvelser, vil du sikkert se synlige resultater om ca. 3 måneders tid.

Jeg håber mit svar hjælper dig på vej og at du syntes du fik svar på det du spurgte om :)

De bedste træningshilsner

Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program