Mor og bh

brevkassespørgsmål

Mor og bh

brevkassespørgsmål af
T
13 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Jeg er en pige på 13 år som har fået bryster og jeg vil gerne have bh. Det eneste problem er det med jeg ikke tør spørge min mor.

Jeg kan tale med min mor om alt og sådan, men det med kroppen er akavet syntes jeg... Det fint nok at sige mor jeg vil gerne have en bh, er det ok? Er der ikke en måde hvor jeg kan hentyde til det, uden og sige det direkte . Og i hvilken sitation det ville passe ind?:) Håber virkelig på svar!

Svar: 

Hej med dig, Tusind tak for dit spørgsmål her ind til brevkassen! :) Først og fremmest synes jeg det er super sejt, at du har mærket efter og fundet frem til, at du gerne vil begynde at gå med en bh. Du beskriver selv, at det føles akavet at snakke med din mor omkring det, hvilket også er helt naturligt. Det er dog meget almindeligt, at man undervejs får brug for hjælp fra sin mor. F.eks. hjælp til at anskaffe sig nogle af de ting, man får brug for, når kroppen forandrer sig. Det kunne være tamponer, bind eller som du skriver, en bh. Jeg tænkte på, at det måske kan hjælpe dig at tænke på, at din mor også engang har været en ung pige, der havde brug for en bh, da brysterne voksede, eller fik brug for hjælp til at købe bind. Måske er det mærkeligt at forestille sig, men på den måde kan man sige at ens mor ofte ved, hvad det handler om. Det kan være meget forskelligt hvad for en slags bh, man har brug for. I starten kan det være, at det er nok med sportstop eller sports-bh? Nogle har brug for lidt mere støtte og skal have en anden type bh. Det er noget af det, din mor vil kunne hjælpe dig med. Det kan også være, at du har mod på at vise hende dit brev og mit svar? For nogen er det nemmere at vise noget, de har skrevet, som en start på en samtale, der kan føles svær. Hvis du synes, det er alt for uoverskueligt, kan du måske spørge nogle af de piger, du kender, hvordan de gjorde, da de skulle have en bh? Så får man nogle gange nogle gode tips til, hvad man kan gøre. Jeg håber, mit svar kunne bruges. De allerbedste hilsner Sara

cyberhussaras billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program