Mit hjerte bløder! Han er min eneste ene! :'( <3

brevkassespørgsmål

Mit hjerte bløder! Han er min eneste ene! :'( <3

brevkassespørgsmål af
Kimmie
21 år
Oprettet 7 år 3 uger siden

Kære Cyberhus, jeg er rigtig glad for jeres lille hjemmeside her, den hjælper gevaldigt, når man har behov for det, håber virkelig at i kan hjælpe mig igen. Landet ligger sådan her, at min eks og jeg var sammen i 3 et halvt år, blev forlovet, og fik et barn, vi var begge unge forældre, (18 og 19) og klarede det til en guldmedalje, vi havde et fantastisk forhold, og jeg indrømmer en ting, jeg ELSKER ham! Jeg er ikke typen, som bare siger det, mit hjerte skal mene det først. men pludselig skete der det, at efter noget tid gik vi fra hinanden, jeg var den første han var seksuel med, og jeg var nervøs for at han en dag også gerne ville prøve noget andet, noget nyt og spændene, og jeg var ret sikker på at han havde en affære på det tidspunkt vi gik fra hinanden på, jeg begyndte så at se lidt for meget til en "ven", og desværre fik han følelser for mig, som på ingen måde var gengældt, og derfor prøvede jeg at stoppe det, men han ville ikke lade mig, han blev ved med at sige, at jeg nok skulle glemme min eks, men det kunne jeg ikke, nu 8 måneder senere, har jeg fundet ud af, at det virkelig er min eks som jeg vil, og da jeg prøvede at fortælle ham det, valgte jeg så at tage hjem til ham, og så et syn som jeg på ingen måde kan glemme, han lå med en anden, og det havde han så åbentbart gjord et par gange, men jeg kan jo ikke dømme ham på det, det havde jeg jo også selv gjord, problemet starter her, hun følte mere for ham, og det var hårdt at sige til ham, at hvis vi skulle have kontakt igen. (Som han selv ønsker) skulle hun ud af hans liv. Dengang vi var sammen, var der ikke skyggen af jalousi, jeg var en ærlig og åben pige, og lige ledes var han. Men nu, efter jeg har været sammen med "min ven" kan jeg pludselig ikke klare at min eks skriver hjerter og smukke til andre piger, (Som jeg aldrig før har haft noget imod) Jeg er blevet så jaloux på de smukke piger som han skriver med, og selvom vi egentlig bare er (bollevenner med følelser) lige pt, ved jeg at det er ham som jeg vil ha. Men hvad skal jeg gøre for at styre min jalousi, pludselig kan jeg ikke klare tanken om at han har haft sex med andre end mig, (egoistisk jeg ved det) vil ham bare virkelig så gerne, han er jo trods alt også far til mit barn, som han ikke har set meget til i de 8 måneder, han er en super person, glad selvsikker og har alle de positive ting som en mand nu kan ha. Men da vi så skulle ha sex igen første gang, fandt jeg ud af at han faktisk slet ikke kunne lide det fra vores gamle sexliv, han siger at dem som han har været sammen med, bare har været kedelige, men jeg tror simplethen ikke på det, hvorfor skulle han så ikke ville ha hvad jeg kan give, jeg er selv en meget seksuel pige, (så hvordan ved jeg, at han kan lide det) for blowjob kan han da åbentbart ikke lide mere fx. En sidste ting, han bruger meget snapchat, og også der ryger der både hjerter og kysmund til de forskellige piger, han siger selv, at det bare er for at være flik, som da han skrev til en pige på hans malerskole efter vi var gået fra hinanden, det skal lige siges at de gik sammen da jeg var højgravid, et år efter skriver de at de har kigget meget på hinanden, hvilke sårer mig dybt, da jeg jo ligesom ventede hans barn. Tror at "min ven" er skyld i min jalousi, da han selv var sådan, og det var jeg selv ved at dø over, men nu sidder jeg her selv, hvad fanden skal jeg gøre for at få min mand tilbage, uden at være en psykotisk bitch over for ham, for det vil jeg virkelig ikke være. Jeg ELSKER! ham. håber at i kan hjælpe mig. hilsen, en lille pige, med et stort knust hjerte!

Svar: 

Kære dig,

Det er rigtig dejligt at høre du før har haft glæde af vores side og fået den hjælp du søgte. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig i denne situation også. For sikke nogle følelser du står med. Jeg kan godt forstå at det er svært for dig at være i og at det er svært finde ud af det hele lige nu. Jeg kan høre at du elsker din eks, og rigtig gerne vil at det skal være dig og ham. Men der er sket nogle ting i den tid i har været fra hinanden, som gør at det er svært at finde ind til den tryghed, der tidligere har været i jeres forhold. Da jeg læste det du havde skrevet, kunne jeg ikke lade være med at bide mærke i at du vender tingene lidt ind mod dig selv. Du er rigtig træt og ked af at være jaloux, og du føler at det er pga. den tid, hvor du så din ven, som også var jaloux. Jeg tænker faktisk at det ikke så meget er dig den er gal med, men at det handler mere om din eks og hans måde at være på overfor dig. Du skriver at da i gik fra hinanden havde du en fornemmelse af at han havde en æffære allerede inden i egentlig havde gjort det forbi. Derefter finder du ud af at han skriver med en, som han åbenbart har kigget lidt efter på et tidspunkt, hvor han ventede barn sammen med dig. Det er selvfølgelig ikke forbudt at kigge efter andre, men det lyder som om du har en mavefornemmelse, som du bør lytte til. Det er meget forskelligt, hvor folks grænser går, og for rigtig mange vil det være at overskride en grænse, hvis ens kæreste sender mange snaps og skriver meget med andre piger. Det kan være ok, hvis det er en rigtig god veninde, men jeg synes du skal være opmærksom på, hvor han egentlig står. Lige nu er i bollevenner med følelser og så man kan sige at ingen er forpligtet til noget. Men det er ikke det du ønsker, som jeg hører det. Så det er vigtigt du spørger dig selv, hvad DU vil være med til. Mærk efter i dig selv om, der måske ER en grund til jalousien, og mærk godt efter om det I har gang i nu, er noget du kan holde til. Hvis du vil have ham tilbage, så handler det i høj grad om at du bliver bevidst om dine grænser og står fast på det du står for. Det er selvfølgelig helt ok, hvis han virkelig ikke mener noget med de snaps og beskeder til andre piger, men lige nu føler du dig usikker og det kan jeg godt forstå. Måske skal I sammen snakke om, hvorvidt det er meningen I skal finde sammen igen eller ej. Fortsætter det som nu, er der stor risiko for at en vil blive såret. Find ud af om han elsker dig på samme måde, som du elsker ham. Gør han ikke det, så fortjener du bedre. Du har også et barn, som du skal tænke på, og det kan påvirke et barn meget, hvis mor og far er sammen on/off. I sådanne situationer er det faktisk bedre at være fra hinanden, men selvfølgelig bevare det gode samarbejde omkring barnet. Så prøv om du kan finde frem til en afklaring af jeres forhold samtidig med at du finder ud af, hvor dine grænser går. 

Jeg håber selvfølgelig du ender sammen med den mand du elsker og at den mand elsker dig ligeså højt og vil det ligeså meget som dig - det fortjener du!

 

De bedste hilsener

Charlotte

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program