Kære dreng,

det gør mig ondt, at du har mistet din kæreste. Jeg kan godt forstå, at du holder fast i dine minder om hende. Du har elsket hende og elsker hende måske stadigvæk. Det gør ondt indeni, for kærlighed det gør ondt når man mister den. Man står magtesløs og kan ingenting gøre, for hun kommer ikke tilbage til dig igen.

Jeg mistede min lillebror i en trafikulykke for snart 7 år siden. Det gør stadig meget ondt på mig, når jeg hører sange han kunne lide, når jeg ser en der ligner ham, når jeg hører noget, som jeg ved at René kunne grine eller græde over. Det gøre pisse ondt. Men jeg husker også, at mindes ham og smile, smile over alle de ting vi har oplevet sammen - vores barndom og vores ungdom, vores ture i byen og vores snakke.

Du skal også prøve, at mindes din kæreste med et smil, tænk på de gode ting I havde sammen, ting som I har lavet, oplevet og grint af. Prøv.... det er hårdt, du vil komme til at føle et større savn - men selv om man syntes det er en frase, så lindrer tiden sorgen. Sorgen forsvinder ikke, men den ændrer sig, så den bliver til at leve med. Jeg lever for, at mindes min bror og LEVE livet.

Du skal mindes din kæreste med et smil og et glimt i øjet. Leve - både for dig selv men også for hende.

Med tiden - vil du finde meningen med det hele. Men det er svært.

Det er en rigtig god ide at snakke med andre mennesker om de følelser du har og at du stadig savner hende. Det kan være forældre, venner, men du kan også besøge chatten her i Cyberhus. Her kan du cahtte med en voksen og få ordene ud over for et andet menneske.

Jeg vil slutte mit svar til dig - med et af mine ynglingscitater:

"En tatovering sidder lige så dybt i huden, som kærlighed i hjertet.
Ingen af delene kan fjernes uden at det gør ondt og efterlader ar"

Jeg har selv fået lavet en tatovering til minde om min bror. Det hjalp på mig.

Jeg ønsker dig alt det bedstre fremover i tiden, der kommer.

Kram og mange tanker

Charlotte Drue