Kære Pige......

Jeg ville ønske, at jeg kunne tage dig i mine arme og fortælle dig, at alting nok skal blive godt. Det skal det også, men det kræver arbejde........ hårdt arbejde.

Det gør mig utrolig ondt, at du har mistet din far. Jeg kan godt forstå, at du tænker meget på ulykken og de ting der skete. Men sket er sket, og vi kan desværre ikke gøre noget ved det. Da jeg mistede min lillebror, gik jeg mange timer på ulykkesstedet og spekulerede over, om jeg kunne have ringet eller gjort noget, der havde gjort at ulykken ikke var sket.

Vi kan desværre ikke lave tingene om, vi kan kun lære at leve med de ting der sker. Også de dårlige oplevelser.............og det er svært - utrolig svært.

Du må ikke gøre skade på dig selv, du bliver nødt til at finde nogen at tale med, en lærer, en veninde eller din kæreste, måske din mor, hvis du syntes det er svært, så prøv evt på chatten herinde - hvor du kan være anonym, prøv om det er nemmere for dig at tale om ulykken og dine tanker herinde på Cyberhus - inden du evt. taler med en du kender.

Det er utrolig vigtigt, at du finder en at tale med, ellers vil din "historie" og dine oplevelser - kværne rundt i dit hovede hele tiden.

Du bliver nødt til at stille nogle krav til dig selv. Lave nogle aftaler med dig selv.

Jeg kan godt forstå at du er ked af det. Min lillebror døde for 5½ år siden og jeg kan stadig blive ked af det ind i mellem. Jeg har dog vendt de "dårlige tanker" til gode tanker - forstået på den måde, at jeg tænker på min bror med et smil på læben og tænker på alle de gode ting vi har oplevet sammen - sjove ting og gode oplevelser vi har delt.

Brug din mulighed for anonymitet og prøv om du kan få hul på bylden på Cyberhus. Jeg håber, at det vil hjælpe dig fremover, for du bliver nødt til at hjælpe dig selv - så du kan få hul på det hele.

/Charlotte