mistede min tvillingsøster
mistede min tvillingsøster
Hej Jeg er er pige 15 år for en måned siden tog min tvillingsøster sit eget liv. Forstår det ikke hun var altid rigtig glad og elskede livet og hun glædede sig altid til fremtiden..
En lørdag morgen gik min tvillingsøster ind på sit værelse og lukkede og sin dør. Senere åbnede min mor døren ind til hendes værelse, og der var hun alllerede død fordi hun havde taget rigtig mange sovepiller og hovedpinspiller.
tænker tit på og ta mit eget liv er bare så ked af det hele tiden. er mega ked af det hver dag savner hende bare så meget, vil gøre alt for at få hende tilbage. Hvordan kan en så dejlig og livsglad søster bare lige pludselig tage sit liv? Hvordan skal man komme videre?
Hilsen Kira
Kære tvilling,
først vil jeg skrive til dig, at det gør mig utrolig ondt, at du har skullet miste din søster, din tvilling på den måde, uden at hun har talt med dig eller dine forældre om sine tanker. Unge piger der forsøger at tage livet af sig ved hjælp af piller er ofte et råb om hjælp. Men for nogle få, går det galt. De mister livet.
Det er utrolig svært at tackle. Jeg kan godt forstå dine tanker.
Det er utrolig vigtigt, at du finder en/flere du kan tale med, som du stoler på, og som du kan dele dine tanker med. Det er vigtig at du kan snakke med dine forældre og at I sammen kan tale om de svære følelser I alle går rundt med. Har du en anden i familien eller en veninde du kan tale med det om, er det også en god ide.
Du må ikke tage livet af dig selv. Du skal vise din søster, at livet er fantastisk, for det er det. Man får sine knubs undervejs. Men livet er en gave og det er op til os der har modtaget det, at leve det optimalt.
Du kunne også prøve chatrådgivningen herinde på Cyberhus. Her kan du tale anonymt om dine tanker og problemer med en voksen.
Der er mange steder hvor man kan gå hen og sørge eller dele sine tanker med andre som har mistet en bror eller søster.
Her kommer nogle forskellige steder jeg vil anbefale dig:
www.ungeogsorg.dk . Her kan du og din søster chatte med andre børn og unge som har mistet en søskende - anonymt. Du kan også få din mor/far til at ringe til dem, da man nogle gange kan få lov til at komme i en gruppe sammen med andre som har mistet. Mange børn og unge finder stor glæde af at snakke med andre som har oplevet det samme.
www.mindet.dk - et sted hvor der er minder for søskende, forældre m.m. Her kan du og din familie måske oprettet et minde sammen ?
www.mistetbarn.dk . Det er for dine forældre, hvor de kan mødes med andre forældrepar og tale om det at miste et barn.
www.soeskendekram.dk . Det er en side jeg selv har oprettet, da min dejlige lillebror kørte sig selv ihjel i 2002. Her kan du møde andre søskende der har mistet søskende og skrive i debatforummet.
Til sidst et lille digt til dig og din familie som jeg syntes dækker det at miste:
"En tatovering sidder lige så dybt i huden, som kærlighed i hjertet.
Ingen af delene kan fjernes uden at det gør ondt og efterlader ar"
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt.
Med største respekt og mange tanker.