mine bedste venner

brevkassespørgsmål

mine bedste venner

brevkassespørgsmål af
gregorio
11 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

hej. mine to bedste venner er to rødhårede drenge og de er ret flotte synes jeg selv men ved ik om jeg er til drenge det er svært at sige synes bare de har pænt hår og en pæn krop hvad skal jeg gøre

Svar: 

Kære Gregorio

Tak for dit brev. Jeg tror rigtig mange drenge har prøvet, at de kan synes at andre drenge er flotte, så det er helt naturligt og egentlig bare en dejlig kompliment for andre drenge.

Du skriver, at du synes dine to rødhårede venner er flotte og har pæne kroppe, men at du ikke ved om du er til drenge. Som sagt er dine tanker helt naturlige, og det betyder ikke nødvendigivis, at du er til drenge. I dit tilfælde tænker jeg, at det kan handle om, at du måske er fascineret af deres røde hårfarve, fordi det gør dem til noget særligt. Det er helt ok at tænke sådan, og jeg tror faktisk, at dine to venner vil blive rigtig glade for at høre, at du synes det er flotte, for det kan være, at de selv er trætte af deres røde hår.

I forhold til dit spørgsmål om, hvad du skal gøre, så er mit bedste råd, at du tager det stille og roligt og ser tingene an. Du behøver ikke bestemme dig for, om du er til piger eller drenge, og som sagt så behøver det slet ikke betyde, at du er mere til drenge end til piger, fordi du synes dine to venner er flotte.

Jeg håber du kan bruge mit råd, og hvis du har brug for at vende din tanker med nogen, så er du altid velkommen i vores en-til-en chat, hvor vores dygtige rådgivere sidder klar til at lytte og komme med gode råd.

De bedste hilsner

Maren

 

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program