Min ven

brevkassespørgsmål

Min ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej jeg skriver her fordi min ven's far begik selvmord i sommerferien. Og selvom jeg ved ikke om det er den rigtige hjemmeside at skrive til vil jeg håbe at du vil svare på mit spørgsmål Min ven lad os kalde ham Kristian. Kristian og jeg var bedste venner. Vi gik samme skole og klasse. Kristian bor sammen med sin søster og mor. Hans mor og far blev skilt i 2007 og der flytte han skole til min skole. Men nu ikke så meget om det. Hans far havde behandlet Kristian og hans søster skidt. Jeg ved ikke hvad han havde gjort, men de hadet ham i hvertfald. Kristian fik en depression starten af 2012 og han var meget væk fra skolen resten af året. Han ændrede sig meget negativt. Han begyndte at fordreje sandheden eller fortælle løgne for at få selvtillid. Og det var ikke altid hans historier hængte sammen. Kristian begyndte også at chikanere folk uden nogen grund. Skole året sluttede pg sommerferien kom han begyndte at få det bedre også i midten af ferien begår hans far selvmord. Og der fik han det meget værre. Han begyndte at snakke grimt. Han prøver at spille smart. Han bliver mere opmærksomhedkræven, men vi var stadige gode venner. Men da skoleåret startede. Skiftede jeg skole fordi jeg flytte. Og ikke gad at tage bussen i 20 minutter hver dag. Vi går nu i niende klasse skulle skal lige sige. Men siden skole. Startede har han ikke skrevet til mig og hver gang jeg kontakter ham og skriver om vi skal mødes skriver han at han har travlt. Han har ændrede sig utroligt meget. Han er jo vokset op uden sin far, hvilket jeg tror har påvirket ham meget. Jeg tror måske at han ikke tror på sig selv mere og derfor fordrejet sandheden. Der er også flere der er begyndt at hade ham inklusivt mig. Samtide synes jeg det er syndt for ham. Så det jeg vil vide er hvad jeg kan gøre ved det. P.S. Hvis det passer bedre ind "når det gøre ond inderst inde" så skriv det hurtigst muligt:-)

Svar: 

Hej med dig

Jeg hedder Erroll og er vikar for Charlotte der er på ferie..

Siden du har skrevet til brevkassen "sorg" tænker jeg, at det er fordi du tror at grunden til at din ven har ændret sig, er fordi hans far døde i sommers. Derfor synes jeg egentlig det er okay, og jeg vil gerne svare dig her. Men føler du ikke, at svaret giver dig det du søgte, så har du ret i, at du også kunne skrive til "Når det gør ondt inderst inde" eller måske prøve chatten her i Cyberhus.

Men du skriver, at din ven har ændret sig og at flere er begyndt at hade ham. Det gør du også, men på den anden side synes du også det er synd for ham. Jeg synes det er ret flot, at du kan se hvordan det har påvirket din ven, først da hans far aldrig rigtig var der for ham og her i sommers, da hans far begik selvmord. Jeg tror du har været en rigtig god ven for ham og nu spørger du så hvad du kan gøre, selvom I lidt er gledet fra hinanden.

Før jeg svarer, har jeg lyst til a fortælle dig, at jeg tror du har helt ret. Det er svært, når man ikke har det godt derhjemme og man kan reagerer på forskellige måder. Din ven viser helt sikkert, at det har været svært for ham.

Lige meget hvordan forholdet til ens far har været, så er det svært hvis han dør. Og det kan faktisk være rigtig svært, fordi man ikke har haft det så godt med ham. Din ven har hadet sin far og når han så dør, så er der mange følelser tilbage. Han har måske altid savnet sin far og nu er han væk for altid. Måske ville han gerne have snakket med ham og nu sker det aldrig igen...osv. 

Lige nu er der bare rigtig mange følelser og tanker inden i din ven og det lyder til at han har svært ved at håndtere dem. Og måske er det derfor han opfører sig dumt, gør dumme ting og det gør at folk ikke kan forstå ham og begynder at hade ham.

Du kan ikke gøre noget ved det, fordi de problemer din ven har harft med sin far og den sorg han har nu, skal han have voksen og professionel hjælp til at klare. Det kan du ikke gøre for ham.

Jeg håber derfor din ven får hjæp af en psykolog, hans lærere eller en anden voksen, så han på et tidspunkt kan få det bedre. Men det kan godt tage tid.

Og lige nu synes jeg det handler om to ting for dig... du skal have det godt og ide, at du ikke har snavr for hans sorg. Det er okay, at jeres venskab ikke kan fungerer lige nu og så længe han opfører sig på den måde, er det svært for dig at blive ved med at være venner med ham. Måske kan jeres venskab blive godt igen den dag han får hjælp og lærer at leve med de problemer han har.

Når det er sagt, har du en mulighed for at give ham et råd, hvid du har lyst. Du kan for eksempel skrive en besked til ham og foreslå chatten i Cyberhus, uden at I behøver at være tætte venner, men bare en ting du gør fordi du synes det er synd for ham, så kan vi prøve at hjælpe ham der. Du kan også tag en snak med dine forældre og I kan snakke om om der kunne være nogle andre råd der kunne hjælpe ham fremad.

Men ellers må du nok acceptere at han er midt i en svær tid, som kræver tid og voksen hjælp og at du ikke kan gøre så meget ved det. Jeg håber din ven får hjælp.

Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program