Min lillebror er død
Min lillebror er død
hej c.
min lillebror er død for et år siden han var 6 år.han døde ved
at en hest kom ved et uheld til at spake ham hårdt.han havde en sygdom .
min mor græder meget. jeg græder knap så meget. jeg savner nogle der osse har misted en lile bror eller en lillesøster.kender du nogen der bor i eller omkring vejle?
med venlig hilsen e.
Kære E...
Det gør mig utrolig ondt, at du har mistet din lillebror.
Du efterlyser personer der har mistet omkring Vejle. Jeg kender ikke nogle personligt. Men der er forskellige muligheder for at for at komme i kontakt med nogle:
I Vejle findes Sct. Maria Hospice Center der har en sorggruppe for børn. De skal være lidt ældre end dig, men jeg anbefaler at du får din mor til at ringe og snakke med dem for at høre om du kan komme der og snakke med de andre børn? Klik på linket og du finder telefonnummer og mere oplysning.
I Vejle oprettes der også selvhjælpsgrupper for børn og unge der har mistet forældre, søskende eller f.eks. en skolekammerat ved dødsfald. Du kan også få din mor til at kontakte dem for at høre om de har en gruppe der passer til dig. Klik på linket og læs mere om det. Her kan I også finde deres telefonnummer og adresse.
Desuden kender jeg til to hjemmesider hvor man kan skrive og efterlyse gode råd når man har mistet. Den ene er for søskende der har mistet søskende og hedder www.soeskendekram.dk den anden er www.mindet.dk hvor man kan skrive med rigtig mange.
Du kan lægge din efterlysning på soeskendekram.dk - så vil du få svar - hvis der er personer i området.
Du ønskes held og lykke med det.
Pas godt på dig selv.
Kram
Charlotte