Min kat.

brevkassespørgsmål

Min kat.

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 2 uger siden

Hej. I 2006 var jeg så heldig at få en kat mere, jeg havde to i forvejen men havde set en på en gård som jeg blev SÅ forelsket i. :) Men mine forældre ville ikke have en, men jeg var heldig at de gav mig den i fødselsdagsgave!!! Jeg blev så glad og plejede og hyggede med den hele dagen i højest lidt over et halvt år. En dag jeg kom hjem fra skole skulle min mor og far lige snakke med mig. Den var blevet kørt ned af en bil! Jeg blev så ked af det! Jeg var hjælpeløs i en hel uge. Jeg kunne ikke komme i skole. Græd mig bare fra morgen til aften hver dag i en uge. Det var nogle af de hårdeste dage i mit liv. I et stykke tid efter kunne jeg lige pludselig bare græde over det. Og jeg hylede, selvom det var flere år siden det var sket. Og nu begynder det igen, jeg græder hele tiden og tænker på hvor hyggeligt jeg havde det med ham. Det er svært for mig, hvad skal jeg gøre? P.s. fik en ny kat for at mundre mig op, me det gjorde det ikke. Han er heldigvis ikke særligt vild i trafikken og holder sig kun inden for vores grund. Og det er jo dejligt! Hilsen A

Svar: 

Kære A.

At have kæledyr, er noget af det bedste i verden og det gør rigtig ondt, når de dør. Det gør mig ondt, at du har mistet din kat. Jeg kan godt forstå, at du savner ham. Det betyder, at din kat har betydet rigtig meget for dig. Det har helt sikkert også være gensidigt!

Med tiden vil dine minder blive positive, forstået på den måde, at du vil mindes med smil i stedet for tårer. Det er en rigtig god ide med en ny kat, med tiden vil den blive "din" kat. Jeg kan læse mellem linierne, at du allerede er blevet meget glad for den.

Jeg ønsker dig mange gode katteår endnu. Husk - "de findes så længe de mindes".

Kærlig hilsen

Charlotte Drue

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program