Min kærestes fb er hacket

brevkassespørgsmål

Min kærestes fb er hacket

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej, 

Min kærestes fb- konto er blevet hacket. Eller i hvert fald er koden blevet ændret og han har på ingen mulighed for, at logge på igen, da han heller ikke mere har adgang til sin E-mail. Vi har prøvet både at anmelde kontoen og få den fjernet, men der sker ikke rigtig noget. Det er ret frustrerende, da der ligger private beskeder osv. Derudover synes vi også det er mærkeligt, hvordan det er muligt, at koden kan blive ændret på den måde, hvis igen har hacket den.

vi ved ikke helt hvad vi skal gøre, men det er en ret træla følelse at sidde med. Håber du kan hjælpe med, hvad vi skal gøre enten at få fjernet kontoen eller få adgang igen. 

 

Svar: 

Hej Anonym

Det er virkelig frustrerende, og møgubehageligt at få hacket sin konto. Ud fra din beskrivelse lyder det helt bestemt som om kontoen er blevet hacket. Skal jeg forstå det sådan at din kærestes mailkonto, også er blevet hacket? I så fald kan det være den vej igennem hackeren også har fået adgang til fb. 

Der er desværre ikke meget andet at gøre, end at blive ved med at anmelde angrebet til de platforme. Anmeld igen til facebook via https://www.facebook.com/hacked, og anmeld også til udbyderen af din kærestes mail. Selv om I oplever der ikke sker noget, så anmeld igen...og igen. Bliv ved med at insistere på at få fb eller mail-udbyderen i tale. 

Samtidig er det vigtigt at din kæreste går ind på alle de forskellige profiler, han kan har og ændrer sin kode. Hvis en hacker har adgang til din kærestes mail-konto, og den mailkonto er brugt i forbindelse med brugeroprettelse på sociale medier og andre online profiler, er det muligt for hackeren at få adgang til flere af din kærestes profiler. Og dermed også yderligere oplysninger om eksempelvis betalingskort. 

Ud over at anmelde til platformene selv, kan I overveje også at kontakte politiet, og bede om vejledning. Hvis I har den mindste mistanke om at din kærestes fb og/eller mail-konto bliver brugt af en hacker til noget kriminelt, skal I selvfølgelig sørge for at anmelde det til politiet. 

Jeg håber det snart lykkes for jer

Mange hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program