Kære du.

Det er aldrig særlig sjovt, når der er problemer i ens familie. Selvom man burde elske og holde af sin familie altid og helt ubetinget, så kan man også være så forskellige eller have nogle perioder, hvor man bare slet ikke kan enes. Det tror jeg, at rigtig mange unge har oplevet. Men det lyder til, at du i noget tid har været frustreret over din søster og far, og at det måske langsomt begynder at påvirke dit forhold til din far og søster. Jeg tænker, at det fortæller rigtig meget godt om dig, at du skriver ind til os for råd, da det viser, at du ønsker, at tingene kunne være anderledes i din familie. Så du lyder som en rigtig god datter, der kun vil have det bedste for din familie.

Som jeg læser dit brev, så er der to ting, som du gerne vil have lidt råd til: 1: dit forhold til din søster 2: den måde, din mor bliver behandlet på af din far og søster.

Det må være svært at have en søster, som man på et tidspunkt havde et godt forhold til, og at det nu nærmest er ikke-eksisterende. Det lyder på dit brev som om, at grunden til, at I ikke er så tætte længere, er fordi din søster har været/er misundelig på dig, og hun så er blevet værre med tiden. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af, at din søster snakker til dig som hun gør, og jeg tænker heller ikke, at det er helt okay. I mange søstre-forhold er tonen som regel lidt hårdere end normalt, men det lyder som om, at tonen er rigtig hård, når din søster snakker til dig. Det er ikke nødvendigvis fordi, at man behøver at have en tæt relation til sine søskende, men det lyder lidt på dig som om, at du er ked af, at I ikke er så tætte længere. Derfor tænker jeg, om det kunne være en idé at tage en snak med hende, hvor du fortæller hende, hvordan du har det med hende og hvor ked af det du bliver, når hun behandler dig som hun gør. For at hun skal forstå, hvor meget det går dig på, så tænker jeg, at det er vigtigt, at det er en alvorlig samtale. Du kan fx spørge hende en morgen, om I kan snakke sammen bare jer to om aftenen eller på et tidspunkt hvor I begge er hjemme. Jeg tror, at det er vigtigt, at du får sagt til hende, hvordan du oplever det hele, så du ikke går med det indeni og bliver mere og mere frustreret over hende. Det er ikke til at sige, hvordan hun vil tage imod det, du siger, men det vigtigste er, at du får det sagt, så hun ved at du er ked af, hvordan jeres forhold har udviklet sig.

I forhold til hvordan din mor bliver behandlet af din far og søster, så kan jeg godt forstå, at det må være rigtig frusterende for dig at se på, hvordan de snakker grimt til hende eller ikke hjælper til. Det er rigtig svært at bestemme over andre mennesker og tvinge din far og søster til at ændre deres opførsel, men det som jeg synes, at du kan gøre, det er at snakke med din mor om, hvordan du oplever situationen derhjemme. At det gør dig ked af at se, hvordan hun bliver behandlet og snakket til. Du kan fx foreslå, om det var en idé, at I alle hjælper til ved fx at uddele opgaver som rengøring, madlavning, indkøb osv i mellem jer. Det er rigtig, rigtig svært at ændre vaner, og hvis din far og søster ikke er vant til at hjælpe til derhjemme, så er det nok ikke let for dem at begynde at gøre det - men dermed ikke sagt, at de ikke burde hjælpe til. Men det kan være, at din mor ikke vil have, at der er noget, der bliver anderledes, eller at din far og søster ikke vil hjælpe til. Derfor tænker jeg, at det bedste du kan gøre, det er at bakke din mor op og støtte hende så godt du kan. Og ligesom jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis du snakker med din søster om jeres forhold, så vil det måske også være en idé, hvis du fortæller din far og søster om din oplevelse af, at de ikke hjælper til derhjemme. Igen - helt stille og roligt, og så alvorligt som muligt, så de forstår, at du mener det seriøst.

Det her er tydeligvis noget, der går dig meget på, fordi du ser hvordan det går udover din mor, og det er rigtig godt, når man siger fra overfor noget, som man synes er uretfærdigt. Det kan være rigtig svært at gøre - særligt over for ens familie - men jeg synes, at det vil være flot og sejt af dig, hvis du tager snakken op med dem og siger fra over for deres uretfærdige behandling af din mor.

Så kort sagt tænker jeg, at vejen frem er at du må snakke med din familie om det her. Måske du har en veninde, som kender din familie godt, som du kan snakke med om, hvordan du skal gå til din familie med det her? Og ellers er du altid meget velkommen i vores chat, hvis du har brug for at snakke om hele situationen. Jeg håber i hvert fald, at du finder en måde at snakke med din familie på, så det kan blive bedre for dig at være derhjemme.

Mange hilsner Pernille