Hej Cyberhus.

Her for ca. 4 måneder siden blev min ekskæreste og jeg enige om at slå op. Det var mig, der bragte på banen, at vi blev nødt til at slå op, fordi det ikke helt fungerede så godt, som det plejede. Han var enig med mig men stadig meget ked af det, og han græd og græd hele aftenen. 
Grunden til at det hele begyndte at fungere en smule dårligt mellem os var, fordi jeg gjorde nogle dumme ting, fordi jeg fik en veninde, der ikke var så god for mig. Jeg begyndte at ryge cigaretter, hash osv. osv. Min eks og jeg var vant til at dyrke meget sport, men det stoppede jeg med i den periode. Jeg har også ALTID været antiryger, derfor synes han også, at det var mærkeligt, at jeg pludselig røg. 
Så slog vi op, og han var som sagt rigtig ked af det. Jeg havde det godt i et par dage, men så ramte alt mig pludselig, og jeg belv rigtig rigtig ked af det. Jeg blev syg og fik feber, fordi jeg græd så meget. I den periode begyndte jeg også at skære rigtig meget i mig selv og ryge endnu mere hash. Det fandt min eks så ud af, og han skældte mig ud og råbte, at jeg skulle stoppe osv. Men jeg var rigtig dum og lyttede overhovedet ikke på, hvad han sagde. På et tidspunkt indså jeg, at tingene var gået for vidt, derfor stoppede jeg med at ryge hash og skære i mig selv osv. 
Efter den dårlige periode ændrede jeg min livsstil tilbage til den, jeg var engang. Jeg begyndte at træne rigtig meget, jeg stoppede med at ryge, jeg stoppede med at skade mig selv og jeg begyndte bare generelt at være et bedre menneske. Jeg blev mig selv igen - den person han forelskede sig i. Dog var jeg stadig ked af, at have mistet ham. Jeg ville rigtig gerne have ham tilbage, men jeg vidste også godt, hvor svært det ville være, da jeg havde behandlet ham så dårligt i den sidste del af vores forhold. 
Jeg tog en snak med ham, hvor han fortalte, at han bare havde brug for at være sig selv, finde sig selv og hygge med drengene. Det respekterede jeg selvfølgelig, selvom det var hårdt, men vi aftalte også, at vi sagtens kunne være venner - endda bedste venner. Som tiden gik prøvede jeg at være hans ven, men pludselig begyndte han også at ændre sig. Nu ryger han hver dag, og han er stoppet med ALT træning. Det forstår jeg slet ikke, da han normalt elsker at spille fodbold og bevæge sig. Han har også været meget imod rygning. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor han er sådan? Han har også altid været en dreng, der ikke ville kysse med en pige, før han havde fundet en, han var virkelig forelsket i, derfor var jeg hans første kys. Nu går han lige pludselig efter alle piger - især mine veninder. Det er rigtig hårdt for mig. 
Her for ca. en måned siden havde han sex med en af mine veninder, hvor han havde været rigtig fuld. Da jeg hørte det, blev jeg selvfølgelig ked af det, men jeg kunne jo ikke gøre noget ved det. Jeg er ikke sur på ham, men jeg synes bare, at det er virkelig respektløst gjort. Jeg ved, at han fortryder, at han har haft sex med hende, men det er stadig mega hårdt. Han er også begyndt at skrive rigtig meget med en af mine andre veninder, og jeg tror, at han kan lide hende en smule. Jeg forstår ham virkelig ikke, og jeg føler mig bare virkelig udnyttet, som om han aldrig elskede mig rigtigt. 

Jeg troede, at vi kunne være venner, men han ignorerer mig rigtig meget. Nu ved jeg ikke engang, om jeg selv kan se ham i øjnene pga. han har haft sex med min veninde. 

Jeg ved bare slet ikke, hvad jeg skal gøre? Hvorfor ignorerer han mig? Hvorfor prøver han på mine veninder? Hvorfor er han lige pludselig stoppet med at træne osv. og ryger i stedet for? Jeg forstår bare ikke, hvordan han lige pludselig er kommet ud på sådan et sidespor? Er der noget, man kan gøre for at få den gamle person tilbage igen? Er der noget, jeg kan gøre, for at han begynder at savne mig? Ved ikke engang, om jeg kan være hans ven pga. de ting han har gjort. Jeg ved bare, at den person jeg er forelsket i stadig er inde i ham. 

Hilsen den fortvivlede