Min bedste venindes kæreste gav mig finger
Min bedste venindes kæreste gav mig finger
Hey med jer :) Søger hjælp til hvad jeg skal gøre med min venindes kæreste da han er begyndt og give mig finger mens han har sex med min bedste veninde uden hun ved det, da lyset er slukket og jeg ikke har sagt noget til hende ... Okay i tænker nok hvordan kan han det, men det er fordi de altid er sammen hjemme ved mig da hendes forældre ikke vil have de er sammen (han er 27) så vi er hjemme ved mig og så hygger de sig jo lidt men så er det han er begyndt og pille ved mig og tør ikke rigtig gøre noget det er jo meget dejligt og er bange for min bedste veninde finder ud af det. Er det en dårlig ide og skrive til ham om det? Har måske lidt et crush på ham :i
Kære dig,
Jeg kan godt forstå, det er en svær situation, du står i.
Min første tanke er, at du har forsøgt at være en god veninde ved at lade dem være hos dig, men at du derfor også er blevet rodet ind i deres forhold nu.
Du spørger, om det er en dårlig idé at skrive til ham om det. Det tænker jeg ikke. Det virker til at være en god idé, at du får en snak med ham om, at det han gør er forkert - af to grunde.
For det første er han kæreste med din bedste veninde og dermed skal han ikke ligge og pille ved dig. Det virker ikke særlig respektfuldt - hverken over for din veninde eller dig.
For det andet, tænker jeg, at han ikke skal pille ved dig af den grund, at det ikke er noget, du har indvilliget i. Han har let kunne overskride en grænse hos dig, hvilket ikke er okay. Om det er tilfældet skriver du ikke, men jeg vil blot påpege det. Som jeg nævnte ovenfor, så vil jeg igen gerne pointere, at det ikke er en særlig respektfuld opførsel overfor både dig og din veninde. Du har været sød at lade dem være hos dig og den godhed vælger han at udnytte og ligeledes sætte dig i en skidt situation.
Derfor vil det være en god idé at få talt med ham om, at det bør stoppe.
Udover situationen med din bedste venindes kæreste, så er der også en udfordring i, hvad du skal gøre med din bedste veninde.
Du nævner hende selv, som din bedste veninde. En af de ting, der oftest kendetegner det at være bedste veninder er, at man kan snakke om alting sammen og ikke holder hemmeligheder for hinanden. Du skriver selv, at du er bange for, at din veninde skal finde ud af det. Ofte er det sådan, at tingene på et eller andet tidspunkt kommer frem i lyset. Dermed prøver jeg at sige, at der er en risiko for, at din veninde finder ud af det. Hvis hun finder ud af det, og det ikke kommer fra dig, så kan der igen være en (stor) risiko for, at hun bliver skuffet og ked af det, og måske også sur. Derfor vil det også være godt, hvis du fortæller hende, hvad der er sket.
Jeg kan godt forstå, at det kan virke voldsomt og ubehageligt at skulle fortælle det til din veninde. Man kan sige, at det også er deres forhold, som du blander dig i, og hun vil efterfølgende formentlig stå i den situation, at hun vil skulle finde ud af, om hun har lyst til at være sammen med hendes kæreste fortsat eller ej. I de fleste tilfælde vil jeg ellers sige, at man bør blande sig udenom andres forhold, da man ikke ved, hvad de har af aftaler om at være sammen med andre, selvom de er i forhold. Men lige i dit tilfælde, så mener jeg faktisk, det er helt ok, at du blander dig i den forstand, at du taler med din veninde om, hvad der er sket. Det mener jeg, fordi du på en måde er blevet blandet ind i forholdet af kæresten. Det vil vise overfor hende, at du er glad for jeres venskab og ikke har lyst til at holde det hemmeligt for hende, hvis du vælger at fortælle hende om det.
Du skriver til sidst, at du måske har et lille crush på ham. Det er ikke ualmindeligt, at man kan synes rigtig godt om en venindes kæreste og måske få et lille crush på ham. Måske er det også ekstra spændende, at han er 27 år, hvilket er en del ældre end I er. Det er der som sådan ikke noget galt i. Her tænker jeg, at det er vigtigt, du tænker dig om i forhold til, hvad du signalerer til din venindes kæreste, for det kan hurtigt blive noget rod, hvis I begynder at småflirte. Der er massere af andre fyre, som kan være lige så spændende - eller endda mere spændende - for dig end ham :-)
Alt i alt er mit råd til dig, at du snakker med dem begge to.
Jeg håber, at I finder ud af det. Hvis du har brug for en snak om, hvordan du kunne tage snakken med enten veninden eller hendes kæreste, er du velkommen i 1-1chatten, som har åben mandag+onsdag kl. 14-17 og tirsdag+torsdag kl. 18-21.
De venligste hilsner
Kahrine.