Mere sved under bæltet

brevkassespørgsmål

Mere sved under bæltet

brevkassespørgsmål af
Ikke Anonym
17 år
Oprettet 2 uger 3 dage siden

Hey, Jeg har de seneste par år begyndt at svede ekstra meget i skridtet og imellem ballerne og det har holdt mig tilbage fra at være seksuel aktiv da jeg altid er bange for at pigen synes det ville lugte især når man danser og drikker til fester. jeg ved det ikke er nakkeost da jeg er omskåret er der noget man kan købe for at bekæmpe har hørt deo ikke er en god ide. går forresten i bad hver dag til hver anden.

Svar: 

 

Hej med dig. 

Det lyder rigtig frustrerende, og specielt når du føler, at det holder dig tilbage, fra for eksempel at være sammen med en pige seksuelt. 

Det lyder som et rigtig godt udgangspunkt at du sørger for at holde god hygiejne ved at vaske dig næsten hver dag. Samtdidig tror jeg også, at du har ret i, at deo måske ikke er den bedste idé, da det godt kan indeholde nogle kemikalier, som kunne skabe irritation, når det er så følsomt et sted. Så vidt jeg kan se, så er der faktisk lidt forskellige produkter, som skulle kunne hjælpe. Foreningen for Hyperhidrose (som det hedder, når man sveder rigtig meget fra forskellige steder på kroppen blandt andet lyskenen eller hovedbunden eller lignende) skriver, at forskellige slags pulver blandt andet kan hjælpe med at absobere sveden, og i den forlængelse har jeg fundet et produkt, som hedder Fresh Balls, som er en creme man smører på området, og som skulle hjælpe med at mindske svedtendensen. Foreningen for Hyperhidrose skriver dog, at man får at få vedvarende effekt f.eks. kan få nogle indsprøjtninger med botox eller anden medicinsk behandling. Du kan læse mere om det her

Det lyder altså til at der er nogle muligheder for at afhjælpe problemet i hvert fald mindske det, men jeg tænker, at det vil være en rigtig god idé at få en tid ved lægen, og få en snak om hvad du kan gøre, hvad din læge mener der kan hjælpe og måske også hvad mulighederne er for eventuelt medicinsk behandling, hvis det bliver nødvendigt. Jeg tænker i hvert fald, at når det er et sted på kroppen, som er meget følsomt og sart, så kan det være en rigtig god idé at snakke det igennem med lægen inden man begynder at smøre alt muligt på, som måske bare skaber flere problemer. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at du har mod på at tage til lægen med det. Nogle kan godt synes at det er lidt akavet at tage til læge med sådan mere intime ting, men det er en læges arbejde, og de er der for at hjælpe, så nogle gange handler det måske bare om at få det overstået, og specielt hvis man kan få løst en problem, som holder en tilbage, ligesom du beskriver, at det her gør for dig. 

De bedste hilsner

Amanda

Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program