menstration

brevkassespørgsmål

menstration

brevkassespørgsmål af
anoxx
14 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Hejsa. Jeg har undret mig lidt, fordi jeg har nu menstruation og den kommer på de mærkeligste tidpunkter der kan gå virkelig lang tid før den kommer. Jeg fik min mentration 26. febuar i sådan 4 dage. Derefter har jeg har ikke haft det, og der er gået mere end en måned?! Kan det være farligt? Jeg har aldrig haft sex eller noget.

Svar: 

Hej med dig.

Når man begynder at få sin menstruation kan den være meget uregelmæssig. Det er helt normalt. Menstruationen kommer når de kvindelige kønshormoner i kroppen begynder at påvirke æggestokkende og livmoderen. Der kan gå noget tid, før menstruationen bliver regelmæssig, og man kan sige, at kønshormonerne lige skal vågne og varme op. De fleste får regelmæssig menstruation efter noget tid, men der kan godt gå nogle år, og nogle får aldrig helt regelmæssig menstruation, men mere uregelmæssigt hvor man ikke helt kan regne med hvornår det kommer. Menstruationscyklus kan varierer meget. Nogle har cyklus på 20 dage, andre har på 40 dage eller noget helt andet. Det er altså normalt, at menstruationen er lidt uregelmæssig, og især i starten.

Du skal ikke være bekymret for, at det er farligt. Ud fra det du har fortalt mig, lyder det helt normalt. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen fra Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program