Mens

brevkassespørgsmål

Mens

brevkassespørgsmål af
Anne
12 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Hej jeg er en meget nervøs og bekymret pige min menstruation begyndte for første gang i mit liv i marts og så gik der cirka 25 dage igen så fik jeg det i 8 dag og der blev ved med at komme en smule men så gik der omkring 10 dage og det kom igen men det er ik kraftigt og jeg er meget bekymret og bange og jeg tør ikke at spørge en læge for det er ubehageligt hvis de skal tjekke mig der nede så hvad kan grunden vlre og jeg er 12 år?🤔

 

Svar: 

Hej Anne 

Jeg kan godt forstå at du undrer dig, men det du oplever lyder nu til at være helt almindeligt. De første måneder og år kan menstruationen godt være meget uregelmæssig. Det vil sige at den kan svinge rigtig meget, så den nogle gange kan springe helt over og andre gange komme med få dages mellemrum. Der kan også være stor forskel på hvor meget man bløder og hvor længe. Alt lyder altså til at være ganske normalt. 

Når du får den her slags bekymringer kan det være en rigtig god idé at tage en snak med din egen læge. Rigtig mange ting kan klares med en snak, så det er slet ikke sikkert at en undersøgelse er nødvendig, bare fordi det handler om menstruation. 

Og husk at din læge er vandt til at undersøge alle dele af kroppen, og er god til at gøre det, så det bliver så lidt akavet som muligt. Så når det på et tidspunkt bliver nødvendigt, for det gør det for alle , så er det heldigvis ikke så slemt, som man kan gå og forestille sig. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program