Mangler spænding

brevkassespørgsmål

Mangler spænding

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 2 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en dreng på 14 og har længe onaneret, det har altid været dejligt men en dag ville jeg prøve at gøre det bedre ved at se porn. Så for cirka 1 år siden så jeg min første porno video og holdte kun i ca 2 min ligemeget hvilken video jeg så, men nu er det bare som om at jeg ikke syntes det bliver spændene nok. Når jeg ser porn ser jeg for det meste noget hvor det er staged altså stepsis porn og sådan noget men det er bare ikke ligeså interessant mere, savner dengang hvor det hele var så frækt. Håber i kan svare på mine problemer Og tak på forhånd Hvad kan jeg gøre eller burde jeg måske bare stop med at se porn MVH ham som mangler spænding

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit brev. Når det kommer til at onanere, så er der en del forskellige måder at gøre det på og forskellige "midler" man kan tage i brug - blandt andet porno. Som jeg forstår dit brev, så synes du, at pornoen gjorde det endnu mere dejligt at onanere i starten, men nu synes du ikke at det har den samme effekt, som det havde i starten.

Jeg kan godt forstå, at det kan være en smule frustrerende, når du lige pludselig oplever, at du ikke længere føler at pornoen er lige så spændende, som den var i starten. Du skal dog vide, at det er helt normalt, at ens sexlyst kan svinge i perioder og at det kan svinge, hvad man har lyst til og tænder på. Der er derfor ikke noget unormalt i det du oplever. Jeg kan også godt forstå at du savner sådan som det var i starten, hvor det hele var frækt og spændende. Jeg tror dog godt at det kan blive sådan for dig igen.

Når man er inde i en periode, hvor man ikke føler helt så stor lyst og spænding, ved det man plejer at tænde på, så kan det være en god lejlighed til at prøve at undersøge og mærke efter, hvad det helt præcist er man godt kan lide, når det kommer til sex og onani. Måske du kan prøve at tænke over, hvad det er ved at se porno, som plejer at tænde dig. Er det nogle særlige fantasier, billeder, oplevelser eller lign.? Ved at tænke over det, bliver du klogere på, hvad det er der tænder dig. Ud fra det, kan du også prøve at bruge din fantasi og holde en pause med at se porno - eller prøve at gøre noget andet eller se en anden form for porno. Selvom det måske godt kan tage lidt tid, så er jeg helt sikker på, at lysten og følelsen af spænding, nok skal komme tilbage. Men jeg tænker ikke, at det vil være en skidt idé, at holde en pause med at se porno, så du får mulighed for at bruge din fantasi mere og også får mulighed for at dykke ned i, hvad det lige konkret er, der tænder dig ved porno.

Hvis du har lyst, kan du få lidt mere inspiration til onani her

Jeg håber du kan bruge mit svar og krydser fingre for at "spændingen" snart kommer tilbage.

De bedste hilsner,

Freja

 

 

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program