Maladaptive dagdrømme

brevkassespørgsmål

Maladaptive dagdrømme

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus, takker på forhånd for jeres tid :)

Det lyder måske lidt fjollet, så undskyld hvis jeg bare overreagerer og spilder jeres tid. Men grunden til at jeg skriver er at jeg dagdrømmer meget, og jeg ved oprigtigt ikke om det er et problem.  Jeg kan ikke huske hvornår jeg begyndte at opfinde alle de her dagdrømme og scenarier i mit hoved, men jeg kan huske jeg ihvertfald var meget lille da det startede. Siden da er det egentlig bare blevet værre og værre og de seneste par år er der sjældent gået en time uden jeg har dagdrømmet. Oftest er det den samme "historie" jeg holder mig til, men andre gange kan jeg også opfinde andre historier, det kommer egentlig lidt an på mit humør. I nogle af historierne er det mig selv (bare i en forbedret version) som er "hovedpersonen" men andre ganger opfinder jeg også helt andre personer med helt andre liv og drømmer mig til at jeg lever som dem. Har aldrig været tilfreds med mit eget liv, hvilket nok er derfor jeg holder så meget af at flygte fra virkeligheden. Jeg opdagede tidligere i dag, at det her med at dagdrømme så meget faktisk kan være en psykisk sygdom, som kaldes maladaptivt dagdrømmeri. Kan relatere til næsten alle symptomerne, på nær 2, så ved virkelig ikke om det er det jeg lider af eller om det bare er "normale" dagdrømme jeg har. 

Nåmen nok om det, min bekymring er nu at jeg lige har afsluttet folkeskolen, hvori mange af disse dagdrømme jeg har foregår. Mange af de klassekammerater og lærere jeg havde indgik meget i mine dagdrømme, og ved godt det lyder skørt, men er virkelig bange for hvordan jeg reagerer på at være tvunget til at give slip på dem, når nu hverdagen og oplevelserne med dem bidrog så meget til de dagdrømme som hver dag hjælper mig med at holde mit humør oppe. Udover det er jeg også bekymret for at skulle starte i gymnasiet, som virker meget mere seriøst og hvor jeg godt kunne forestille mig, at mine dagdrømme måske kan komme i vejen for min koncentration, ligesom de har gjort gennem hele folkeskolen. Drømmene opstår nemlig også tit midt i timerne, og ved godt i måske tænker jeg bare skal stoppe med at dagdrømme og høre efter når jeg har timer, men det er meget nemmere sagt end gjort. Ved godt det nok er et problem at drømmene kommer i vejen for min koncentration, men så snart de opstår er det virkelig svært bare at ignorere dem. 

Jeg ved virkelig ikke om jeg burde prøve at stoppe med de her dagdrømme, for som sagt kan det jo godt være et problem, men samtidig er de også nogle af de eneste tidspunkter hvor jeg oprigtigt er glad, så er virkelig bange for bare at opgive dem. Og hvis jeg virkelig skulle opgive dem, har jeg stadig ingen ide om hvordan, da de fylder så meget som de gør i min hverdag. 

Ved ikke hvad jeg skal gøre. Håber brevet gav mening. 

Svar: 

Kære dig, 

Tak for dit brev. Det er så fint, at du skriver herind med alt det, du har på hjerte. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele de tanker, du gør dig om dit dagdrømmeri.

Først og fremmest er det helt normalt at falde i staver, dagdrømme og fantasere. Der kan være flere grunde til, at det sker, og jeg tror, at mange bruger det som en lille pause fra hverdagen, hvor man kan drømme sig til noget, man gerne vil have, en måde at være på eller andet, ligesom du også skriver. Det kan også være en måde at håndtere situationer eller oplevelser på, hvor man genspiller, det der er sket, for at komme ud med sine følelser omkring det eller noget helt andet, som kan være svært. Det giver god mening, at det sker i særlig høj grad for dig, hvis du går med en følelse af at være utilfreds med dit liv, som det er lige nu. Så vandrer tankerne, og du kan flygte lidt fra virkeligheden.

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at skulle give slip på det kapitel som folkeskolen er. En hver start eller forandring kan være svær - måske glæder man sig både til det, der kommer, men er også trist over det, som slutter, og det kan få mange tanker og følelser frem i én. Jeg tænker ikke, at du nødvendigvis skal give slip på de drømme, som handler om dem fra folkeskolen, eller de situationer, du har været i, og som du drømmer om. Det kan godt være, at det bliver lidt sværere at fremkalde dem tydeligt og klart, og derfor vil de måske også med tiden glide ud af dine dagdrømmerier, men det behøver ikke være sådan. Jeg er også sikker på, at der nok skal være nye spændende ting at blive inspireret af, når du starter i gymnasiet. Jeg kan godt følge dig i din bekymring over, hvordan det mon kommer til at påvirke dig i timerne på gymnasiet. Det er selvfølgelig vigtigt at følge med i undervisningen og at kunne koncentrere sig. Du kan bedst selv mærke, om det kommer til at stå i vejen for det faglige indhold. Hvis du er ret sikker på, at det kan have en negativ konsekvens for din gymnasieuddannelse, så vil jeg anbefale dig at overveje at arbejde lidt mere intensivt med det f.eks. hos en psykolog, som kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor det sker, og som kan give dig nogle redskaber til at håndtere det. Jeg kender ikke så meget til diagnosen maladaptivt dagdrømmeri, og man skal generelt være forsigtig med at overføre det, man læser på nettet om både fysisk og psykisk sygdom til sig selv. Hvis det giver mening for dig og du gerne vil have en afklaring, så kan du tage kontakt til din egen læge og snakke med ham/hende om det, og de kan så vurdere, om de vil henvise dig til en psykiater for at blive udredt.

Du skriver, at du ikke ved, om du bare helt skal stoppe med det, men at det nok også bliver svært. Det tror jeg, at du kan have ret i, især fordi det har fyldt for dig meget længe, og fordi det lyder til også at bringe dig glæde og overskud. Men du kan prøve at tænke lidt over, hvordan du ellers kan skabe glæde i dit liv, så det ikke kun bliver i dagdrømmene, men at du også har noget positivt og rart at holde fast i i virkeligheden. Det kan være, at du skal finde en ny hobby eller sport, skrive drømmene og tankerne ud som historier, meditere eller noget helt femte, som giver mening og glæde for dig. Som du skriver, er det en udfordring i forhold til din koncentration og at skulle følge med i timerne med noget helt nyt og lidt sværere stof, men ellers er det ikke noget, som skader nogen, og det er en meget harmløs ting at dagdrømme. Så måske behøver du ikke gøre så meget ved det? Det tænker jeg kunne være nogle redskaber til at reducere det lidt, og igen så kan du overveje om du skal have hjælp fra en professionel til at arbejde med årsagen og at håndtere det. Jeg kan desværre ikke svare dig på, om det er noget du bare skal stoppe med, men måske er det en idé at bruge lidt tid på at tænke over, om dine drømme bidrager mest positivt eller negativt i dit liv, og så på den måde finde ud af, hvad du vil gøre, hvis du skal gøre noget ved det.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Venlige hilsner 

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program