Må man tage billeder af venner/personer i skolen?

brevkassespørgsmål

Må man tage billeder af venner/personer i skolen?

brevkassespørgsmål af
Prabh
13 år
Oprettet 1 år 1 måned siden

Hej

Må man tage billeder af venner/personer i skolen? Skal de vide at man har taget et billede af dem, eller må man godt bare tage et og beholde det selv? Måske kan i regne jer frem til hvorfor jeg spørger.

på forhånd tak

Svar: 

Hej Prabh

Det er nogle gode spørgsmål, du stiller. Det hurtige og korte svar er, at du altid skal have fået lov til at tage et billede af nogen før du gør det, altså du skal have det, der hedder samtykke. Men det kommer også lidt an på situationen, for man må gerne tage billeder på et frit tilgængeligt sted, hvor alle har adgang, som fx en gågade, til et loppemarked osv. så længe man ikke fokuserer på en bestemt person, eller personerne på billedet kan føle sig udstillet og krænket. Men da du spørger specifikt til, om du må tage billeder af venner eller personer i skolen, så er svaret nej. En skole er nemlig ikke et frit tilgængelig sted.

Hvis man alligevel tager billeder af nogen, uden de ved det, og billedet er af privat karakter eller krænkende, så er det særligt alvorligt, og meget ulovligt. 

Så husk altid at spørge om lov - det er altid god stil at gøre uanset hvor man befinder sig henne

Mange hilsner
Laura

Lauras billede
Laura har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program