Lukker mine følelser inde

brevkassespørgsmål

Lukker mine følelser inde

Jeg har i lang tid haft svært ved at lukke op for mine følelser både for mine forældre men også mine veninder (dog mest mine forældre). Når jeg er sammen med mine veninder kan jeg sagtens være glad, dog græder jeg eller diskutere jeg aldrig med dem, og ved ikke hvorfor, det er ligesom om det er blevet en vane, for vil kun prøve at være positiv sammen med dem. Men så snart jeg kommer hjem er er det helt anderledes. Jeg er totalt nede og det er som om jeg kommer ind i et bestemt humør. Jeg siger næsten intet, smiler sjældent og græder aldrig selvom jeg tit er ked af det. Fordi det har stået på i så lang tid er det blevet en vane ang. min opførelse og jeg ved næsten ikke engang hvorfor jeg er i det humør. Har nemlig svært ved at være glad og lukke op for mig selv. Her på det seneste har jeg haft det virklig underligt og føler overhovedet ikke jeg er klar over mine egne følelser. Måske er det fordi jeg tidligere har gemt dem væk, men de i virkeligheden stadig påvirker mig på en eller anden måde. Har virklig svært ved at forklare hvordan jeg har det og ved ikke hvad jeg skal gøre

Svar:

Kære du

Det lyder til, at du faktisk er ked af det, men at du skjuler det for dine veninder og forældre. Det er ikke rart at stå i, så det er godt, at du har skrevet til os.

Det er helt normalt at man gerne vil virke glad og positiv, både over for sine veninder, venner, familie og for resten af verden. Hvis man så er ked af det, kan man komme til at tage en 'maske' på, hvor man skjuler sin tristhed bag et (stort) smil. Det kan man både gøre for at beskytte andre, men også for at beskytte sig selv. Man kan være bekymret for, hvordan andre vil reagere, hvis de finder ud af, at man har det dårligt. Det lyder til, at du har haft denne 'maske' på så længe, at du nu er i tvivl om, hvordan dine følelser rigtigt er. Samtidig lyder det som om, at du har fået svært ved at tage den af. Som du selv skriver, kan det være blevet en vane at have masken på, og så kan det betyde, at man selv får svært ved at finde ud af, hvilke følelser man har, fordi det man viser, ikke er det samme som det man føler inden i. Men selvom man skjuler følelserne kan de stadig påvirke en.

Du skriver, at du har svært ved at være glad og lukke op for dig selv. For mig lyder det som om, at du egentligt er ked af det, og at du har svært ved at vise det, fordi du har masken på. Det kan hjælpe at tale om de ting, der gør dig ked af det, irriteret, såret eller vred. Så kan du med tiden blive gladere.

Derfor vil mit bedste råd til dig være at forsøge at åbne langsomt op og fjerne masken. Start med at finde en, som du stoler på (f.eks. en veninde, forælder eller ven), så kan du starte med at åbne en smule op. Ikke alle har et forhold til deres forældre, der gør, at de kan tale om den slags. Det er ok. Hvis du synes det er for meget, behøver du ikke at græde første gang. Du kan bare prøve at åbne op om nogle af de ting, som du er træt af, noget der gør dig ked af det eller irriteret. Hvis det føles rigtigt, kan du prøve at fortælle mere. Måske kommer du til at græde på et tidspunkt, og så er det også ok. Det lyder til, at du kunne have brug for det.

Stort kram fra mig

Luna