Vægt

brevkassespørgsmål

Vægt

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 7 år 4 måneder siden

hej, jeg er 16 år er 1,71 Høj, og vejer 74 kg.

men har droppet alt der heddet slik kage, sodavand, chips, is og hvidt brød.

spiser frugt og om fredagen for jeg lidt nøder.

jeg træne i fitness 2 gange om ugen og gå npgen gange ture med min kæreste (1-3 timer).

men forstår ikke hvorfor jeg stadig tager på, har taget 1,5 kg på en uge? 

Hilsen den fortvivlede 

Svar: 

Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål.

Det er godt at høre at du har fokus på din mad, og ikke får for meget sukker og salt. 

Det er svært at sige, hvorfor du stadig tager på selv om du har droppet sukker osv., da jeg ikke har noget overblik over hvad du ellers spiser i løbet af en dag. 

Nogle kommuner tilbyder samtaler med en ernæringsfaglig konsulent, ofte i et sundhedscenter. Jeg tænker det kunne være en god idé at prøve at få din daglige mad og motion gennemgået, enten i et sundhedscenter, eller måske din læge kan hjælpe dig med at finde et andet sted.

I en almindelig kost er der stadig plads til at kunne spise en lille mængde sødt om dagen. Der kan ske det, at når der er noget der er forbudt (som eksempelvis sukker) så er det næsten det eneste man har lyst til. Så er det bedre at være helt okay med at spise en lille smule hver, eller hver anden dag, og så slippe for at have lyst til det hele tiden. 

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hvor meget frugt du spiser om dagen, men du kender sikkert rådet om 600 gram frugt og grønt om dagen. Jeg tænker det kunne være fint for dig at spise max to stykker frugt om dagen, og grøntsager for resten.

De bedste hilsner 

Line

Cyberhuss billede
Cyberhus-Teamet har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program