Taber mig ikke

brevkassespørgsmål

Taber mig ikke

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Hej kære KRAM linje. 

Jeg vil utrolig gerne tabe mig, og jeg mangler kun lige 4 kg. For at nå mit mål, men det er som om det bare er stoppet fuldstædig? Spiser ikke mere usundt end jeg plejer, går utrolig meget da jeg er i praktik et sted man aldrig sidder stille pt. Og alligevel har jeg taget lidt 100 gram på denne uge i stedet for at tabe mig.. det frustrerer mig at der ikke er sket noget den sidste måned andet end at jeg har taget på. Sørger for at spise så sundt som muligt, og i starten raslede kiloene af mig, men nu står det stille og så lige de 100 gram der er gået den forkerte vej.. efter jeg er startet i praktik er jeg blevet langt mere sulten end jeg plejer og derfor spiser jeg en lille smule mere, men det drejer sig om en rugbrød mere eller ekstra frugt ellee grønsager. Der er ikke fordi jeg spiser slik og chips hver dag. Mindst en gang om ugen spiser jeg usundt, og der er langt fra hver uge jeg gør det. 

Hvordan er det muligt at jeg gør som jeg plejer, men intet sker? Hvad kan jeg gøre anderledes for at det virker? Det skal siges at jeg går ca. 16000 skridt hver dag jeg er i praktik, har ikke overskud i weekenderne da jeg simpelthen er så træt at det gør ondt.. har en depression så det er ikke fordi jeg har overskud til så meget i forvejen. 

Jeg håber i kan give mig nogle tips til at komme af med de sidste kilo, og evt. En forklaring på hvorfor det også er gået den gale vej.. 100 gram er måske ikke meget, men det er det for mig.. 

Hilsen Mig

Svar: 

Hej med dig

Du skriver, at du har en depression, der gør at du ikke har så meget overskud nogle gange. Det er helt forståeligt, da det også er en af de ting der sker ved en depression. Du nævner ikke mere om dette, men hvis du ikke i forvejen har snakket med en læge eller psykolog om din depression synes jeg det er vigtig, at du gør det. Derudover kan du overveje om der nogen af dine tætte, som du kan snakke med. Det kan være, at du har en forælder eller lærer du kan snakke med. Ellers er du altid velkommen ti  at henvende dig i chatten her på cyberhus, hvor du kan være helt anonym. For det er rigtig vigtig, at du har nogle at dele dine tanker med, for at du kan få det bedre. 

Ift. dit vægttab, som du forklarer er gået i stilstand efter det i lang tid har givet pote. Først og fremmest er det flot, at du allerede har formået at tabe dig. Det viser at du har gjort noget rigtigt, vist noget styrke og været god ved din krop. Du skriver ikke, om du er over-, normal- eller overvægtig, så det er derfor svært for mig at give en forklaring på, hvorfor vægttabet ikke længere går så hurtigt. Men for nogle som vejer mere end normalt, vil det i starten af et vægttab rasle af med kilo, som du beskriver det og senere hen vil det gå lidt i stilstand eller måske tager man lidt på. Det kan både handle om kosten eller motionen, men det er meget naturligt, at man tager på igen, fordi man ved at øge sit aktivitetsniveau opbygger nogle muskler, som derfor vejer lidt. Derfor vil jeg bare understrege, at det altså er helt normalt at du oplever, det kan være svært at fortsætte med at tabe sig. At opbygge muskler betyder, at du styrker dine knogler. Desuden får man en forhøjet og sund forbrænding ved at styrke sine muskler, så det er kun en god ting. Så selvom vægten kan virke umotiverende for dig lige nu, lyder det til at du har gang i fornuftige ting, der styrker din krop. Du skriver, at du både spiser grøntsager og bevæger dig meget hver dag. Så selvom det kan synes uretfærdigt, er der desværre ikke andet at gøre end at fortsætte med at spise sundt mad, der er godt for din krop, så du har energi til en lang dag i praktik. 100 g er som du siger ikke meget, og kan hos os piger faktisk skyldes helt uskyldige variationer i hormonudskillelsen, som vi har pga. menstruationen. Det er derfor ikke helt til lige at holde kontrol med vægten og de små udsving. Det er desværre noget, som man bare må acceptere og så nyde de dage, hvor det går den anden vej uden man kan forklare hvorfor. 

Der er så meget fokus på vægt og slankekurer, der ofte er helt urealistiske at holde mere end 1 uge af gangen. Så mit bedste råd til dig, er at fortsætte din livsstil med både grøntsager, søde sager engang i mellem og aktivitet. For der skal være plads til det hele, ellers bliver det for surt. Men det lyder også til at du selv har en sund indstilling til, at der selvfølgelig skal være plads til at hygge sig med slik i weekenden. Hvis man stiller alt for strenge krav op for sig selv, vil det for mange ofte blive svært at holde reglerne i længden. Jeg tror både det bedste for dig ift. vægten og depressionen er at øve dig i at acceptere dig selv fuldt ud som du er. Om du så vejer 4 kg mere end du ønsker, bliver man ofte ikke lykkeligere af at tabe sig. Et forslag til dig er, at du kan overveje, hvorfor du synes det er vigtigt at være sund? Får du fx mere energi i løbet af dagen, hvis du spiser sunde madvarer? Eller kan du se på din hud at den stråler mere? Prøv at lægge mærke til, hvad maden gør ved dig, for så tror jeg, at du helt automatisk vil opretholde dine sunde madvaner og gøre det fordi du vil være god ved din krop istedet for gennem streng kontrol med vægten. Der er slet ikke noget i vejen med at bruge vægten som en motivation i perioder, men for at det ikke skal blive for hårdt, krævende og opslidende for dig, tænker jeg det kan være en god øvelse for dig, så du skaber en balance ml. at holde vægten, men også at være glad for dig selv, som du er nu. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

Vh Maria

MariaFPs billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program