råd til højere stofskifte

brevkassespørgsmål

råd til højere stofskifte

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

hej, jeg er en fyr på 16. jeg går i har to spørgsmål.

 

1: jeg har et relativ lavt stofskifte (tror det hedder lav, hvis man har nemmere end, at tage på?). jeg vil gerne få et højere stofskifte. jeg går til fitness 4 gange om ugen. jeg træner styrketræning, da jeg gerne vil være fit. Der er stofskiftet meget vigtigt, så man har så lidt fedt på kroppen som mugligt. jeg ryger fast, men det er pga. personæige oversager. jeg prøver så meget som mugligt, at holde mig fra slik osv. dog falder jeg i en gang i mellem (om dagen). jeg er så småt ved, at blive pumpet over hele kroppen, dog er der et stort del af kroppen, der forbliver fed! det er virkelig fustræernde. jeg har på min mave en kæmpe mæssig lag fedt. jeg træner mave hver gang jeg er i fitness centret. jeg har altid været fed og rigtig tyk over hele kroppen, men jeg fik reduceret al fedet over hele kroppen, undtaget på maven, jeg bliver nogle gange så sur, at jeg overvejer spiseforsyrrelse. jeg har dog reduceret mok til, at når jeg spænder er jeg makeret op maven, dog stadig ikke den forbandet six-pack. det der irreterer mig grænseløst, at mine venner spiser meget mere usundt end jeg og stadig er de tyndere fedt lag på kroppen, selv min fætter der ikke laver andet, end spille gta og spiser tons vis af slik osv. mit spørgsmål er: hvordan får jeg mit fedt procent ned til lavst som mugligt unden, at gå for meget ned i vægt. så længe det ikkd er mere end 10 kg.

 

2. spørgsmål: jeg er ikke sikker om det er rigtige sted jeg skriver dette spørgsmål til... når jeg træner, så træner jeg: biceps og ryg en dag. Triceps og bryst en anden dag. Jeg træner mave og ben hver gang. Jeg føler dog ikke, at jeg får det maksemale udbytte af det. jeg håbede, at du måske kunne finde et trænings program til mig? Jeg har dog en nyt program som jeg fandt på youtube. videon af lavet af "Hogde Twins" som jeg og min fitness buddy fandt nogle gode øvelser fra dem. Deres nye program hvor man træner:

f.eks.

1. dag. biceps

2. dag. triceps

3. dag. bryst plus skulder

4. dag. ben

og hvor man (jeg har tænkt mig) at træne mave hver gang som altid.

 

undskyld den blev lidt lang.

Svar: 

Hej Anonym... tak for din mail.

 

Når jeg læser din mail, kan jeg godt blive lidt i tvivl om dit spørgsmål, men hvis jeg forstår dig ret, så vil du for det første gerne vide hvordan du kommer af med dit lag fedt på maven. Det er et spørgsmål jeg får rigtig tit, men som også er lidt kompliceret at svare på. Her kommer mit svar:

 

Hvis du ønsker en flad og markeret mave, så kræver det noget af dig. Det er jo også derfor at der er så få der har en flad og markeret mave. Det desværre ikke er muligt at give dig et enkelt mirakel-råd om træning eller madvaner der alene virker på maven. Fedt har det med, at fordele sig ud i hele kroppen, så det er ikke muligt at tabe sig bare på maven. Det er heller ikke muligt at træne sig til en slank mave alene ved at træne mavemusklerne. Når du træner specifikt med mavemusklerne, så øges muskelmængden på maven godt nok, men den fedtforbrænding der finder sted under træningen foregår ikke kun på maven. Derfor vil dine muskler på maven nok blive større, men der vil stadig ligge et fedtlag hen over dem. Derfor er mavebøjninger ikke den mest effektive træningsform til at opnå en flad og markeret mave.

 

 

 

Hvis du sigter efter den berømte sixpack, skal du derfor både sætte ind med træning og med at finde nogle nye kostvaner. Når man ønsker at opnå vægttab så skal fokus faktisk nærmere ligge på at indtage færre kalorier end på at forbrænde flere kalorier. Faktisk kan man sige, at 80% af indsatsen skal handle om at spise mindre og 20% af indsatsen om at motionere mere. Jeg vil derfor råde dig til at gøre tre ting:

 

  

 

1)      Først og fremmest: Se på hvad du spiser og drikker, og find noget du kan udelade, eller noget du kan bytte ud med et mere kalorielet alternativ. Husk også at spis grønt og groft dagligt. Husk også at få noget morgenmad og 2-3 mellemmåltider ud over de 3 større daglige måltider. Det kan lyde lidt paradoksalt at kostindsatsen – som jo skal fylde 80% af din indsats – ikke handler om begrænse måltiderne. Du skal gå efter, at det samlede energiindtag du skal have på en dag skal være lavere og bestå af mere grønt og groft, men det skal ikke være på bekostning af færre måltider.  

 

 

 

2)      Dernæst: Få lavet noget fedtforbrændende træning, hvor du træner hele kroppen (Løb, cykling, svømning) ved så høj puls som muligt i så lang tid som muligt, gerne i kombination med styrketræning – også for hele kroppen. Gerne 1-1½ times træning, 2-3 gange ugentligt.

 

Styrketræning er ikke den mest effektive måde at øge dit stofskifte på. Et øget stofskifte – der igangsætter en øget (fedt)forbrænding – opnås bedst ved at arbejde med hele kroppen med moderat puls over tid.   

 

 

 

3)      Og til slut: Se om du kan hæve mængden af fysisk aktivitet ved at være mere aktiv i det daglige: Brug cyklen som transportmiddel, brug trappen, gå en tur.

 

Når nu du træner så meget som du gør og måske er rigtig glad for din motionsform, kan du også vælge bare at sætte ind på kostdelen og ikke omlægge din træning. Så tager det jo bare lidt længere tid…

 

Angående dit andet spørgsmål så har jeg dette svar:

 

For at opnå en god og effektiv styrketræning er det fint at du træner efter et split program, som du gør. Der er meget forskellig viden på området omkring hvilke øvelser og programmer der virker bedst, så her har vi ikke mulighed for at komme med et specifikt forslag til dit styrkeprogram’

 

 

 

Se Motion-online som er et dansk motions site hvor du kan finde eksempler på splitprogrammer samt artikler med råd til hvordan træningen i fitnesscentret kan gøres mere effektiv:

 

http://www.motion-online.dk/diverse/styrketraening/styrke_-_artikler

 

 

 

Håber du kan bruge mit svar..

 

 

 

 

 

Anne Kjærgaard Svendsen

 

Sundheds- og udviklingskonsulent

 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program