Overvægtig?
Overvægtig?
Hej Cyberhus!
Jeg er en pige på 11 år og er 160 høj. Jeg vejer 55,3 kilo. Er det meget? Hvad er gennemsnit cirka???
K.H. Dida.
Hej Dida
Det er et meget præcist og kort spørgsmål du stiller, og jeg kan heldigvis svare dig lige så præcist.
Ud fra de mål du beskriver er din vægt en lille smule i overkanten. Men det er ikke meget. Ifølge sundhedsstyrelsen er man normalvægtig hvis man i din alder vejer mellem 37 og 51 kg, så det er ikke meget du ligger over grænsen.
Jeg synes ikke din vægt er noget du skal være nervøs for og kaste dig ud i en masse slankekure. Du er på vej ind i puberteten og din krop vil de næste år udvikle sig meget.
Sørg for at spise godt med frugt, grøntsager, magert kød og fuldkornsbrød- ris og pasta. Undgå at spise alt for meget slik, chips, chokolade og drikke alt for meget sodavand med sukker. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at du får bevæget din krop hver dag. Gå, løb, cykel, hop, dans. FInd lige præcis den måde du kan lide at bevæge dig på og gør det ½-1 time hver dag.
Så er jeg sikker på at de få ekstra kg. lige så stille forsvinder af sig selv over de næste par år.
Mange hilsner
Niels-Christian