Mine lår
Mine lår
Kære brevkasse! Det er bare fordi, at jeg en længere periode (5 år) har gået til fodbold, nu er jeg stoppet her for nyligt, da jeg desværre ikke kunne holde trit med skolen mere. Jeg er en forholdvis slank pige, faktisk er jeg totalt gennemsnits dansker, men udover det har jeg meget store lår. Mine underlår (eller hvad det nu kaldes) læg samt ankler osv, er utrolig tynde, og så kommer de her motherfucker lår bare, og størstedelen af dem er muskler, men jeg kan også mærke noget løst hud her og der. Jeg vil høre om du/i ved hvordan jeg kan få mindre lår, måske evt. nedbryde muskler? Jeg er begyndt at løbe, faktisk i dag - og jeg er stadig i vanvittig god form, så det er absolut intet problem at løbe, nu vil jeg også begynde at spise mere proteinrigt og mindske mit kulhydrats-indtag.. - Men er det nok, og har du/i nogle forslag hvordan jeg kan få mine grabbat lår væk? Hilsen pigen der synes hun har for store lå...
Hejsa. Jeg synes det er godt du har skrevet herind, fordi jeg kan godt læse, at du er utilfreds med størrelsen på dine lår og underben. Jeg læser også, at du er en slank pige, som er veltrænet og du fortæller, at du har spillet meget fodbold i mange år, og at du nu er stoppet på grund af skolen. Og det betyder sandsynligvis, at du har ret i, at dine ben har meget stærke og kraftige muskler. Nu kunne du godt tænke dig, at de ikke var så store. Men der er ikke sådan et bestemt og effektivt råd på at tabe sig et bestemt sted på kroppen. Hvis man for eksempel taber sig, taber man sig jævnt over hele kroppen, men da det lyder til at du har en fin vægt, er det ikke vejen frem for dig. Jeg tænker, at du er en helt almindelig pige i udvikling, som er i fuld gang med at udvikle dig fra en pige- til en ung kvindekrop, så jeg tænker, at din krops form ikke er helt færdigudviklet endnu. Men det kan sagtens være, at du er genetisk er bygget med kraftige lår. Kroppens forandring kan sommetider opleves som underlige, svære og irriterende. Disse følelser er helt naturlige og opleves af mange unge piger og drenge. Så jeg synes det handler mest om at acceptere og være glade for dine lår og din styrke, og igen dyrke en sportsgren som gør dig glad og holder dig fysisk aktiv. Jeg er enig med dig i, at det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du spiser. Du nævner selv, at det vil være godt at spise proteinrigt mad som fx kød og fisk. Det tror jeg også. Jeg synes også, at du skal tænke på at spise groft, frugt og grønt hver dag, så din krop også får masser af mineraler, vitaminer og fibre. Derfor er det godt at tænke sundt, men det vil ikke give dig mindre lår. Jeg synes jo, at det er megasejt, at du er begyndt at løbe og holder dig i god form. Jeg synes også det er super, at du har spillet fodbold i så mange år. Jeg bliver derfor lidt nysgerrig over, hvorfor du er stoppet til fodbold og om ikke du kan blive ved med at spille fodbold og stadig passe din skole…? Måske er det fordi du har været elite spiller, men så kunne du jo spille på et andet hold og måske bare træne 2 gange om ugen.. det var bare en tanke? Jeg håber, at du kan bruge mit svar Venlig hilsen Anne