Forelsket

brevkassespørgsmål

Forelsket

brevkassespørgsmål af
Drengen som er forelsket
13 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Hej brevkasse.

Der er en pige fra min klasse jeg er forelsket i. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal få det sakt og hvornår. Vi er gode venner og har god kontakt med hinanden.. Men jeg er stadig i tvivl.

Mvh Drengen som er forelsket

Svar: 

Hej med dig

Det kan virkelig være svært at få det sagt, og jeg kan garantere dig at du ikke er den eneste der har det rigtig svært med det. 

Jeg tror ikke der findes én rigtig måde at sige det på. For det afhænger jo af hvem man er, og hvad der føles mest naturligt. 

Du skriver at I er gode venner, og at I har en rigtig god kontakt. Det er i hvert fald en fordel. Så behøver du ikke først at skulle finde på en måde at komme tæt på hende. 

Er der mon et tidspunkt, hvor du er alene med hende, hvor du kunne få åbnet op for den her snak...det vil nok give mest mening. 

For nogle fungerer det godt at hoppe direkte ud i det, og bare sige det lige ud. Jeg er virkelig blievet vild med dig...sådan mere end venner. For andre handler det mere om at tage det med små skridt. Måske sidde lidt tættere på hende end du plejer. "komme til" at røre hendes hånd, og se hvad hun siger og gør? 

Det vigtigste er at du gør noget. Det kan selvfølgelig også være at hun pludselig tager initiativ, men det kan du ikke være sikker på. Hvis du vil være sikker på at der skal ske noget, bliver du nødt til at springe ud i det. 

Held og lykke med det
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program