Flere mavemuskler, anderledes kost eller noget helt tredje?
Flere mavemuskler, anderledes kost eller noget helt tredje?
Hej. Jeg er en pige på 15 år, jeg ar et/nogle spørgsmål omkring hvad ejg skal gøre ved min vægt.
Jeg har nemlig tabt mig rigtig meget, og vil gerne tage lidt på, men jeg tager kun på ved maven, og der vil jeg endelig ikke tage mere på.
Jeg har en spiseforstyrresle, dog er den ikke voldsom længere, udover jeg godt kan få nogle billeder af min krop er for tyk stadig.
Jeg vejer omkring, 54-56 kg (det er lidt tid sidan jeg har vejet mig, og tror jeg har taget lidt på siden, og fået flere muskler). Men jeg er 170 cm høj, og derfor vejer jeg jo for lidt. Men min mave bliver meget nemt oppsutet når jeg spiser, og går ikke "lige" ned, som virkelig er min drømmemave. Men når jeg spiser og tager på, kan man se forskellen på maven, man kan næsten se forskel om jeg har spist en bolle eller ej. Ligeså snart jeg spiser noget bliver den større og oppsutet (nogle gange ret slemt endda).
Jeg har prøvet alle mulige forskellige kostplaner fordi jeg gerne vil have min mave flad, men samtidig vil jeg også tage på rundt om "lungerne" lige under brystet. Men det føltes ret umuligt, for de eneste tidspunkter hvor min mave er flad, er når jeg ikke spiser ret meget eller når jeg tribber meget ned på kulhydrater. Jeg ville sådan ønske jeg bare kunne få en lidt fastere mave, med lidt flere muskler også, eller hvertfald bare den blir idt fladere uden den er så opustet når jeg spiser, og derfor aldrig kan tage en stram kjole på når jeg er i byen, men kun når jeg sulter mig selv.
Jeg håber på bare ldit hjælp, for jeg ved virkleig ikke hvad jeg skal gøre.
I forvejen så cykler til og fra skole. Og er igang med en planke challenge, men den er jeg kørt lidt i stå med selvom jeg er ved dag 21. Jeg tror bare den er blevet lidt for hård. Og jeg ved ikke om jeg skal dyrke andet motion eller spise anderledes? Jeg ved bare jeg også skal huske at tænke på jeg ikke kan træne for meget da jeg har min spiseforstyrrelse, og derfor skal jeg jo spise mere når jeg forbrænder det.
Håber på svar, tak på forhånd :)
Hej Anonym
Først vil jeg lige starte med at sige at eg synes du er vildt sej. Jeg ved hvor svært det er at kæmpe sig ud af en spiseforstyrrelse, så jeg er fuld af beundring over at du netop gør det lige nu.
Jeg synes du gør dig nogle rigtig gode tanker om det med træningen...særligt i forhold til spiseforstyrrelsen, og jeg er meget enig i at du ikke behøver dyrke mere motion lige nu. Cykelturen er helt sikkert god og den skal du selvfølgelig bare holde fast i. I forhold til plankeøvelsen tænker jeg også at den er ganske udemærket. Men jeg tænker også at du skal være opmærksom på at det godt kan tage dig lidt længere tid at opbygge muskelstyrke hvis du er på vej ud af en spiseforstyrrelse, hvor din krop over noget tid har manglet næring. Derfor tænker jeg at du sagtens kan holde fast i planke øvelserne, men måske skal du gøre det i halvt tempo...måske endda langsommere.
Det kan du gøre ved at du ganske enkelt laver den samme dag i udfordringen flere gange. På den måde giver du din krop en bedre chance for at følge med.
Når alt det her med træning så er sagt så kommer jeg til at tænke på at det med at du bliver oppustet kan have flere årsager. Nu nævner du ikke hvad det er for en spiseforstyrrelse du er på vej ud af. Men hvis det eksempelvis er anoreksi kunne man godt forestille sig at maven tager tid om at vende sig til mad igen, og derfor reagerer ved at blive oppustet når du spiser.
Men der kunne også være den mulighed at du lider af irriteret eller nervøs tyktarm. Det er en ufarlig men for nogle ret generende lidelse der bl.a. viser sig ved at man bliver meget oppustet når man spiser. Det er en ret udbredt lidelse, som der ikke umiddelbart findes nogen kur for. MEN man har til gengæld fundet ud af at mennesker der lider af irritabel tyktarm kan blive helt eller delvist fri for sådan noget som oppustethed hvis de undgår nogle bestemte typer fødevarer. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om du er en af dem der lider af Irritabel tyktarm, men jeg synes du skal overveje at kigge forbi din læge og få det tjekket. For hvis det er det, så kan din oppustethed måske fjernes ved at du undlader at spise nogle bestemte ting.
Jeg håber du blev lidt klogere hvad du kan gøre, og så ønsker jeg dig alt mulig held og lykke.
Mange hilsner
Niels-Christian