Bedre livsstil....
Bedre livsstil....
Hej
Jeg er virkelig ikke glad for mit helbred lige nu. Jeg spiser ikke særlig godt, selvom jeg har eget køkken og køber grønsager og kød til lækre retter hele tiden. Jeg lever mest af brød og sukker. Og motion, GLEM DET! Altså, jeg går ca. 2-4 km hver dag, men det er ikke meget, sammenlignet med mit sukker indtag og mangel på grønsager. Hvor er vitaminerne og det gode humør? Ja, det røg da du begyndte at spise dårligt! Når jeg bare sidder en hel dag herhjemme, og har fri fra universitetet, så er det ikke fordi jeg gider og stå og lave en skøn pasta ret med grønt og hygge. Nej, så er det noget leverpostej og nogle småkager, og så en masse mælk. For helvede. Hvad skal jeg gøre? Jeg prøver at skrue ned på det usunde, og sætter mål for løbe ture og arm-bøjninger. Men der sker ikke en skid. I stedet for gror min depression og hullerne i tænderne. Jeg fik så stor ros for mine tænder for en uge siden hos tandlægen, og så sidder jeg bare her og smadrer dem og resten af min krop med sukker og fedt og pis og lort. Jeg ender sikkert med at bliver overvægtig og grim som 25 årig!!!!!! Livsstil sygdommene står i kø!!!! Fuck mit liv. Har I nogle gode råd til hvordan jeg får mit liv op at stå igen, så jeg kan få noget glæde og energi tilbage? For ærlig talt er det her ikke meget at glæde sig over.
Hej med dig,
Det kan være svært at komme op fra sofaen og komme i gang med at spise sundt og motionerer, og selvom ønsket og lysten er der, er det rigtig svært hvis motivationen mangler.
Du skriver, at du gerne vil træne noget mere, men at du har svært ved at tage dig sammen til løbeture og armbøjninger. Hvad med at træne sammen med andre? Hvis man laver træningsaftaler, kan det ofte være nemmere at komme afsted. Du kan også tage alene afsted, men måske finde en sport, hvor du træner med andre. Der er flere steder, hvor de er begyndt at lave høvdingeboldhold, men ellers er fodbold, håndbold, vollyball, tennis, badminton, osv. osv. også gode muligheder for at få sig rørt. Derudover er en sport som crossfit jo også blevet vældig populær.
Du kunne også overveje om du skulle starte i en styrkeløft- eller vægtløftnings klub. Styrkeløft er en konkurrencesport, hvor man konkurrerer i squat, dødløft og bænkpres. I vægtløftning konkurrerer man i øvelserne snatch og clean & jerk. Klubberne er ofte mindre end et normalt fitnesscenter, og folk er ofte åbne for at hjælpe og vejlede. Man får hurtigt et godt fællesskab, hvilket gør det lettere at komme afsted.
Jeg tror det handler om tålmodighed, og om at finde noget, du rigtig godt kan lide. Så er det altid nemmere at komme afsted. Så prøv noget forskelligt, så skal der nok være noget du godt kan lide :-)
Med hensyn til maden, kan du overveje "food preparation". Hvis du gerne vil spise flere grøntsager, er det meget nemmere at få det gjort, hvis man laver meget ad gangen. Du kan fx stege dine grøntsager, så holder de længere. Steg en blanding af grøntsager som fx gulerødder, rødbeder, grønne bønner, majs, champignon - eller hvad du ellers kan lide. Hvis du steger på 2-3 pander har du mad til flere dage. Det samme kan du gøre med kød. Der kan det være nemmere at købe en stor pakke og så putte kødet i ovnen i en halv times tid, så er der også til flere dage. På den måde har du forberedt maden, og så kræver det ikke noget de andre dage, at spise sundt.
Mange hilsner
Christina.